Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Herman Bang: Hedda Gabler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men det er ogsaa Grænsen. Hun er lige netop Hustru —
og saa lidt som muligt.
Men hvad der vanskæmmer hende, hvad der vanskaber
dette dejlige, dette hendes Legeme — det taaler hun ikke.
Hedda Gabler kan give sig hen til at være Hustru: hun
vil ikke være Moder.
Dette er dette Skuespils Ord. Her rammes dets Mening.
Egoismens Mesterdigter er naaet til Egoismen som den
Sygdom, der i Selvtilbedelsens Skikkelse nægter
Slægtsforplantningen.
Kærlighedsævnen er død, Driften ligger døvet,
Slægtsfortsættelsen nægtes.
Hedda Gabler fuldbyrder den Dødsdom over sig selv, som
Digteren har fældet.
Rundtom i Verdens Literatur har Digtere famlet om denne
Type. Henrik Ibsen alene har skænket den Liv.
Skænket den Liv, saa snart en halv Verden har genkendt den.
Det var en Londonner Journalist, en ganske ukendt, som
nylig skrev om ,Hedda Gabler“:
„Ja, jeg kender ikke andet af Mr. Ibsen end denne „Hedda
Gabler". Men han maa sikkerlig være et Geni. Ti Mrs. Hedda
Gabler er hverken mer eller mindre end én af de 99 af hundrede
Kvinder, som vi om Aftenen fører til Bords ved en Souper" . . .
Et stort Ord for den, der digtede; hvis det er sandt et
skæbnesvangert Ord for de Samfund, om hvilke han digtede.
Herman Bang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
