Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. O. Jespersen: Sprogets Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sammenligning af Dansk med Oldnordisk, af Engelsk med
Old-engelsk og af begge med „Fællesgermansk", af Fransk og Italiensk
med Latin, af Nypersisk med Zend, af nyindiske Sprog med
Sanskrit o. s. v., se at udlede visse Hovedlove for Sprogenes Udvikling
i det hele, se at finde et System af Linjer, som man derpaa kan
forlænge udover det historisk givne. Finder vi visse Egenskaber
typiske for ældre Sprogtrin overhovedet1) i Modsætning til yngre,
kan vi vel slutte, at de samme Egenskaber i potenseret Grad har
været tilstede i Sprogenes Urperioder; kan vi i den historiske
Periode paavise en bestemt Retning for Sprogudviklingen, maa vi
vel have Lov til at antage den samme Retning ogsaa gældende
for de ældste Tidsrum. Men hvis vi ved saaledes at projicere
Forholdet mellem Nutidssprog og Oldtidssprog i forstørret
Maale-stok ud i Urtiden kan naa til at danne os et Begreb om hine
fjærne Tiders Sprog af en saadan Beskaffenhed, at vi maa sige
til os selv: dette er jo ikke længere Sprog, men noget andet, som
senere Tiders Sprog er omskabt af, ja, saa har vi jo en Løsning
paa Problemet; Omskabning, Omdannelse er nemlig noget, vi kan
fatte, men Skabning af intet kan den menneskelige Forstand ikke
faa fat paa; den kan højst staa hen som et religiøst Postulat,
et Under, et „Crux".
Det er da denne Udviklingsgang, jeg her skal forsøge at
skitsere; om en detailleret Bevisførelse for mine Paastande kan
der her ikke være Tale; en Del Bevismateriale vil Læseren finde
i min Afhandling „Fremskridt i Sproget", hvor jeg for første
Gang har fremsat min Teori om Sprogets Udviklingsgang uden
at anvende den paa Spørgsmaalet om Sprogets Oprindelse.
III.
Hvad først det rent lydlige angaar, træffer vi Tendensen
til i visse Henseender at gøre Udtalen bekvemmere, saa at
Muskelanstrængelsen bliver mindre; man fjærner vanskelige
Lydkombinationer for kun at benytte Lyd, der let lader sig forbinde.
I de fleste Sprog anvendes derfor kun Lyd, der frembringes ved
Udaanding, medens Indaandingslyd og de saakaldte Smækkelyd
eller Smaskelyd (clicks) ikke findes i sammenhængende Tale, kun
’) I flere Tilfælde kan vi ogsaa tage nulevende vilde Stammers Sprog som
Typer paa mere primitive Sprog end civiliserede Folkeslags.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
