Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. O. Jespersen: Sprogets Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men den, der har fulgt ovenstaaende Udvikling, vil ikke
være tilbøjelig til i Sulten og hvad dermed hænger sammen, hele
Kampen for blot det at leve, den prosaiske Selvhævden, at se
den Drift, der har haft størst Indflydelse paa Sprogets Vorden.
Den har væsentligt kun kunnet fremkalde korte
Enstavelses-interjektioner, Smærteshyl og Tilfredshedsgrynt; men disse er
isolerede og ikke i Stand til at udvikles videre; de er de mest
konservative Bestanddele i Sproget og staar vist i det hele den
Dag i Dag paa samme Standpunkt som for Tusender af Aar siden.
Anderledes med Kærligheden; saavidt jeg ser, viser
sprogvidenskabelige Betragtninger og Slutningsrækker os hen til den
samme Kilde for Sprogets Vorden, som Darwin ad andre Veje
naaede til: sexual selection, Kappestriden om at bedaare det
andet Køn. Elskovsfølelsen, der paa saa mangfoldige Punkter
har sat sine Spor i den organiske Naturs Udvikling, skylder vi
ikke alene Fuglenes og Blomsternes Farvepragt; den har inspireret
de første Sange og har derigennem ogsaa skænket det
menneskelige Sprog Livet.
Naar man efter at have beskæftiget sig med de tyske
Sprogfilosofers dybsindige metafysiske Spekulationer kommer til
en Madvig eller en Whitney, bliver man velgørende berørt af
deres nøgterne, overlegne Tankeklarhed; men ser man nøjere til.
kan man ikke frigøre sig for det Indtryk, at de tænker sig
Urmennesket i deres eget Billede som et alvorligt Forstandsmenneske.
Ved deres stærke Fremhæven af Sproget som Meddelelsesmiddel
for Tanker og af det nyttige for Urmanden i at kunne berette for
sine Medskabninger om Ting af Vigtighed for Livet, faar man den
Forestilling, at „ Sprogskaberne“ var satte og fornuftige
Bedsteborgere med stærkt udpræget Sans for Livets praktiske Krav;
efter Madvig har jo heller ikke Kvinderne nogensomhelst Andel
i Sprogets Tilbliven. Sproget synes væsentlig at være dannet for
at føre Alvorstale og Gammelmandsklager over Livets Elendighed.
I Modsætning til denne Rationalisme kunde jeg have Lyst
til en Gang at føre den modsatte Betragtning i Marken: Kilden
til Sprog er ikke mørk Alvor, men livsglad Leg, ungdommelig
Skæmt, overgiven Spøg og kaad Løssluppenhed; jeg hører i
primitiv Tale de unge Karle og Pigers lattermilde Glædesraab,
naar de kappedes om at tiltrække sig det andet Køns
Opmærksomhed, naar det gjaldt om ved dristige Spring i Dansen eller melodiske
Sving i Sangen at lokke et Øjepar til at se beundrende paa sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
