Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. O. Jespersen: Sprogets Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunne blive til, hvad man kunde kalde et Egennavn for
vedkommende Begivenhed.- Videre kan Udviklingen gaa gennem
metaforisk Overføren paa beslægtede Situationer og gennem
Sammensmæltning af flere saadanne Melodi-Egennavne. Mer end
Antydninger kan jeg ikke give; men skimter man ikke nu Veje,
ad hvilke Urtidens .Lieder ohne Worte“ har kunnet naa frem til
uopløselige Sætninger og videre igen til mer og mer analyserlige
Ordforbindelser?
Hvad der først saaledes er blevet udsunget, har sikkert
hverken været tankevægtigt eller dybsindigt; hvor kunde man
vente det? Selv nu forbindes der jo ofte hverken klare eller
dybe Tanker med Sang, der tit som blot Kvidren og Nynnen er
et umiddelbart Udslag af Stemninger; Englænderne har et
Ordsprog: What is not worth saying can be sung. — Og desuden
har jo til alle Tider Fjasen og Spasen, Hvisken og Tisken, Pjank
og Pjat haft lettere ved at finde Udtryk end sokratisk Visdom.
Men den frivole Brug sleb Instrumentet og gjorde det efterhaanden
tjænligt til de mangfoldigste Formaal, saa at det mer og mer blev
skikket til at give alt det Udtryk, som rører sig i Menneskers
Sjæle. Har end Sproget først faaet Lyd i Øjeblikke, hvor
Løsenet var:
Let us have wine and women, mirth and laughter,
saa har det derved skabte Meddelelsesmiddel vist sig siden ogsaa
at kunne rumme andre Stemninger:
Sermons and soda-water the day after.
Otto Jespersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
