Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N. Neergaard: En ny Bog om Alderdomsforsørgelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den. En saa fuldstændig og upartisk Oversigt over, hvad’ der
hidtil er udrettet og projekteret paa dette Omraade, findes næppe
i nogen anden Literatur. Det skulde da nærmest være i den
svenske Arbejderforsikrings-Kommissions Betænkning. Men dels er
Fremstillingen hos Trap ført nogle Aar længere ned i Tiden, dels
er den skreven i en mere videnskabelig Aand. Det har ligget
Forfatteren paa Sinde overalt at se de forskellige Forslag og Tilløb
i historisk Belysning. Han nøjes ikke med at fremstille de franske,
engelske og tyske Planer den ene efter den anden som Eksempler
paa de forskellige Typer af Alderdomsforsørgelses-Forslag og heller
ikke med at paavise Udviklingsretningen i disse Bestræbelser, tagne
som Helhed, men han forsøger at forklare Forslagenes Indhold og
Sagens Gang i hvert enkelt Land ud fra dettes almindelige
historiske og økonomiske Udvikling, og Forsøget er som oftest lykkedes
ham godt. Dette og den klare, fuldstændige og paalidelige
Fremstilling af Forslagenes Enkeltheder gør Bogen til en særdeles
brugelig Haandbog for enhver, der sysler med dette Spørgsmaal.
Faar vi end i Fremtiden, naar de bestaaende Love har været i
Kraft nogle Aar, et langt større og rigere Materiale at bygge vore
Slutninger paa, end nu, saa vil det dog altid være af Betydning
at mindes, hvorledes Ideerne har arbejdet sig frem og udformet
sig i tidligere Tid.
Forfatteren nøjes imidlertid ikke med at tage sin Opgave
rent historisk. Han forsøger ogsaa en Kritik af de forskellige
Planer og Love og antyder, hvilken Vej han selv mener, der bør
følges. Skøndt han fuldt ud anerkender Statens Ret til at gribe ind
i Arbejderforholdenes Ordning og endog til „at fremkalde en anden
Indtægtsfordeling end den saakaldte naturlige*, vil han dog paa
ingen Maade give Afkald paa det opdragende Element, som
Selvhjælpen og Arbejdernes Medvirken ved Ledelsen af
Forsikringsvirksomheden indeholder. Efter hans Overbevisning maa der en
Forening af Selvhjælp og Statshjælp til, for at Maalet kan naaes,
men han anser det for usandsynligt, at Alderdomsforsikringen
nogensinde vil komme til at omfatte Arbejderstanden som Helhed
eller blot Størstedelen af den, naar Initiativet skal overlades
Arbejderne selv og Staten kun træde til med sin Hjælp, hvor
vedkommende selv frivillig er indtraadt i Forsikringsanstalten.
Tvang maa der til, naar Forsørgelsen skal faa en almindelig
Karakter, men han mener paa den anden Side, at der, hvis det hele
skal lykkes, maa „gennem den forsikredes Deltagelse i Virksom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
