- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
868

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tonen, hvordan Hjemmet er; og dette: at »Atmosfæren* eller »Milieuet*
omkring en Figur synes kendt og virkeligt, det er et sikkert Tegn paa, at selve
Figuren illuderer. Med et beundringsværdigt Træk har Moliére fæstnet Indtrykket:
det er i Scenen med »den lille Finger*. Argan vil have sin Baby af en
Datter til at sladre af Skole, og han løfter sin lille Finger i Vejret: »Tag Dig
nu i Agt, Du‘, siger han til hende, »for ser Du denne her — den véd Besked
om alting, og hvis Du lyver, saa siger den mig det!*. Og siden, da Barnet
gaar i Staa, holder han Fingeren hen for Øret og lytter: »Hm? hvad for
noget? Se se, — naa saaledes! ... Hør Du! Min lille Finger siger, at Du har

meget mer at fortælle –––!* Hvor det er henrivende! hvor det gør baade

Faderen og Barnet og Forholdet imellem dem lyslevende! Men med den Art
Bagateller fra det daglige Liv véd da ogsaa kun Stormænd at omgaas,
Moliére’rne og Shakespeare’rne.

Som sagt, en Del af Karakteristiken gik tabt i Hr. Neumanns Fremstiling.
Argans store Forlibthed f. Eks. blev blot til nogle Teater-Grimasser. Og over
hans fikse Idé, hans uendelige Optagethed af alt, hvad Sygdommens er, blev
der tit fejet hen med en Harefod. Denne Argan gøs ikke for den forklædte
Toinettes gruelige Diagnoser; og den agerede heller ikke død første Gang i
synlig Angest for, at det kunde dog maaske være farligt for Helbredet. Den
havde tværtimod straks introduceret sig som lidt af en Pudsenmager. Da
Tæppet gaar op for 1ste Akt, er Moliéres Argan bekymret fordybet i de vigtige
Apotekerregninger; men Hr. Neumanns Argan sad lænet velbehageligt tilbage i
Stolen og smilte ud til Publikum, med et bredt Smil ä la Fyrst Auran! Kort
sagt, Figuren fik ikke altid Lov at leve sit eget Liv eller at leve det kraftigt;
men til Tider formelig lyste den rigtignok af naturlig Lystighed. Størst Jubel
vakte de to Entreer henholdsvis efter et afførende Middels Ikke-Virkning og
Virkning: den ene Gang i ubeskrivelig sur Mistrøstighed, den anden Gang i
overstrømmende salig Lettelse. Nogle mindre opsigtsvækkende Scener havde
dog lige saa stort Værd. Saaledes den, hvor Doktoren skælder Argan ud for
hans Efterladenhed, medens Argan ideligt afbryder med forknytte
Undskyldninger: „Det var ikke mig, som fandt paa det, — det var min Broder dér*, —
og (bebrejdende til Broderen): „Aa Bro’er! Bro’er!* Den Sikkerhed, hvormed
hver af disse Afbrydelser traf nøjagtigt det rette Tonefald, var aldeles forbløffende.

Som bekendt sluttede Moliére sit Stykke med, at han lod selve Argan
paa staaende Fod blive kreeret til Doktor: en kaad og stra&lende Ironi baade
over det medicinske Cbarlataneri og over Hovedfigurens Naragtighed. Men
dette Efterspil paa gebrokkent Latin lader sig vanskeligt benytte nu. Man
havde da tildigtet en ny Slutning: Argan faar igen et voldsomt Anfald af
Mavepine, han vil styrte ud til sil indre Gemak, men han bliver holdt tilbage,
indtil han har bifaldet sin Datters Forening med hendes Elsker. Ja, saadan
egentlig dybere ironisk er Indfaldet jo ikke, og Smagen i det er vel heller
næppe af just første Sort. Men fremfor adskillige af Dagmarteatrets mange
Bessermachninger (f. Eks. det i alle Maader uheldige Indlæg i »Naadsensbrødets*
store Hovedoptrin) havde dog denne det Fortrin: at være virksom. Man lo, —
og den, som lér, dømmer ikke strengt.

(48de Septbr. 1894.)

Vilhelm Møller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free