- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
871

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Larsen: Et gammelt Minde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paa Marmor staar Vaskestellet, stort, blankt og fast, af
elfenbensagtig Fajance med Hotellets forgyldte Monogram som
eneste Smykke, Pigen, der kommer paa min Ringen, bringer de
lange, hvide Haandklæder af forskellig Størrelse og Stof, en af
Karlene har hentet min Koffert, jeg vasker mig, skifter fra inderst
til yderst, gør Toilette til Aften.

Saa gaar jeg ned i Restauranten, Groomen støder de dobbelte
Glasdøre op, her er endnu ikke et Menneske. Der staar kun en
Række dækkede Borde med skinnende hvidt Dækketøj og blanke
Vinglas; Spise- og Vinkortene ligger ganske stille paa Bordene
i mørke Læderbind med Hotellets Monogram. I Loftet skinner
elektriske Kroner, ned for Vinduerne hænger Kniplingsgardiner,
paa Væggene ses hist og her et gammelt engelsk Stik med
bred hvid Karton omkring og i en ganske almindelig forgyldt
Ramme, Farverne i Silketapetet er dæmpet karmoisinrødt med et
næsten forsvindende mørkere Mønster. Her findes ingen
Udsmykning i gammel eller ny Stil og ikke en Antydning af Annonce.

Man vilde kunne gaa i denne Sal timevis uden at blive
forstyrret, men i samme Nu man har ringet, gaar en Dør lydløst
op, og et ungt kjoleklædt Menneske trækker efter et spørgende
Blik Stolen frem der henne, hvor man vil sætte sig. Et
Øjeblik efter føler man den svage Træk af Døren, som gaar igen —
det er den øverste Opvarter med sorte Whiskers, faste
Bevægelser og bred Guldkæde paa Selskabsvesten. Der er intet
krybende ved den Mand, han har kun en forretningsmæssig
Ærbødighed eller rettere Diskretion, det gælder for ham om ikke
at trænge nærmere ind paa sin Kunde, end denne selv vil, men
tilfredsstille hans Ønsker paa den fagmæssig mest fuldendte
Maade. Han afventer roligt ens Overvejelser angaaende Retterne,
henkaster højst en dæmpet, henstillende Bemærkning om hvad
der maaske netop maatte være ankommet af Specialiteter for
Aarstiden og serverer derefter en stor eller lille Bestilling med den
samme fuldendte Form. —

Der har været Forestilling i Byens Hoftheater, og da den er
sluttet, kommer nogle Selskaber af Hotellets Gæster, Damerne i
Silke, Herrerne i Kjole og sorte Slips, og tager Plads ved Bordene
uden mindste Smule Højrøstethed. Der bliver sat endnu et Par
unge kjoleklædte Mennesker i Virksomhed, og en ældre Opvarter
assisterer Overkellneren. Naar Overkellneren tager imod Betaling,
lader han Guldpengene forsvinde ned i sin venstre Benklædelomme

57*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0879.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free