Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Larsen: Et gammelt Minde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tyste Kærlighedsgærninger, som han næppe havde sagt et flygtigt
Tak for og egentlig først i dette Øjeblik erfarede.
Og da hun kom ind i hans Stue en Timestid efter for at
sige, at nu var Middagsmaden færdig, da kunde han paa en Gang
gaa hen over Gulvet til hende og sige, at han elskede hende.––
––-Det er blevet sent; Skakspillerne er gaaet bort, uden
at jeg har mærket det. Jeg lister op og i Sæng.
En diskret Automat har lukket Dør op og i efter mig.
Alting er ganske stille, lige saa dødt som den stiliserede
Blomsterrosette af Gips over mit Hoved; det elektriske, flammeløse,
ubevægelige Lys stirrer ned paa de hvide Lærredslagener; jeg drejer
paa Knappen, saa det bliver mørkt.
I Morgen flytter jeg, straks i Morgen tidlig, ud blandt
Mennesker!
Men dog ikke til disse sunde, stærke, energisk handlende
Mennesker, der staar muntert syngende midt i Livets Strøm,
Folk som har Koner, Børn og fortræffelige Planer, som de med
urokkelig Sikkerhed realiserer i Stykke paa Stykke for hver Dag,
der gaar! Nej, jeg vil se at finde nogle af dem, der er skilte lidt
ud fra Strømmen, tvungne ind i en eller anden lille, stille Bugt,
Folk, i hvis Hjem kun Genlyden af Livet høres, men ogsaa
Genlyden.
Den næste Dag kørte jeg i en Droske gennem Byen og
fandt de Mennesker, jeg søgte og der, hvor jeg skulde bo. Det
var i den gamle By, ovre paa den anden Side Floden.
De Indfødte kalder den ogsaa for den døde By.
En middelalderlig Bro fører der over med Helgenbilleder
paa Siderne, men der er ingen, som korser sig mere for dem.
Langs med Floden støder man paa store Privatbygninger i forrige
Aarhundredes Stil med Overflødighedshorn af Sandsten over
Gesimserne og flade Piller paa Facaden; ned imod Vandet har der
været kunstfærdige Haver. De gamle Plæner bliver nu benyttede
til Tømmerpladser, enkelte Grupper mægtige Kastanietræer luder
ud over Stablerne, om Efteraaret løber de fattige Drenge fra den
døde By omkring imellem dem for at pille Kastanier op. Et Sted
er der blevet Restaurationshave under de gamle Trægrupper; af
tynde, grøntmalede Lægter har de slaaet et Par Lysthuse op i
Hjørnerne, og for Resten staar der nogle Rader smaa gule
Jærn-blikborde og Stole af den Slags, som er billige at komme til paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
