- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
876

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Larsen: Et gammelt Minde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Auktioner. Her kan man om Formiddagen sidde ganske ene og
se de store Tømmerflaader og lange Frugtbaade komme langsomt
sejlende ned ad Floden.

I fordums Dage gik Hovedfærdselen til Byen ad denne Vej,
men nu hælder de gamle Pakhuse ud over Vandet, uden at deres
Kraner er bleven brugte i lange Tider. Jæmbaneme tog Kraften
fra den gamle By, Stationerne var lagte i den ny, og det blev
snart ogsaa bekvemmere for Bønderne i Omegnen at tage ind
med Toget, i Stedet for at de tidligere var kommen kørende ad
den gamle Bys Hovedgade, der mundede ud lige ved Broen. Alt
hvad der blev bygget af nyt i Byen laa derfor ogsaa hinsides
Floden, paa denne Side kom kun Haandværkere i Gang for at klatte
med lidt Reparationer, hvor man da ikke foretrak, som ved mange af
de gamle Lagerhuse, at lade al Ting staa, som det vilde, og kun
stive af med Bjælker, hvor det truede alt for meget med at
falde ned.

Herovre var Lejerne billige, og der boede alle de Mennesker,
hvem Livet i den nye By ikke mere kom ved, eller som ikke
havde Raad til at bryde sig om det. Smaa Pensionister, Damer
med tarvelige Rentepenge, knapt aflagte Embedsmænd, som var
nødte til ikke at sky den lange Vej til Arbejdet, det var sammen
med Smaahandlende og Haandværkere Hovedmassen af den
Befolkning, der vegeterede her ovre og det ofte i store gammeldags
Lejligheder, hvor et Par Værelser stod tomme hele Vinteren for
lldebrændselens Skyld. Af egentlige Arbejdere boede der kun de
faa, som havde noget at gøre ved Landingspladserne eller
Slæbestederne. Langt de fleste havde deres Hjem ovre ved Fabrikerne
i den ny By, som man oppe fra den gamle Galgebakke kunde se
hyllet ind i en tyk Røg, hvor Solen om Aftenen sank som en
Glød i Aske. —

Det Pensionat, jeg havde bestemt mig for at bo i, blev
bestyret af en ældre Frøken Lange og husede foruden en
Telegrafassistent, der gik om Morgenen Klokken lidt før syv og kom
hjem om Aftenen efter ni, tre ældre Damer: en barnløs Enke og
to Jomfruer.

Jeg fik to Værelser, et imod Floden og et, der vendte ud
til en meget stor brolagt Baggaard, hvor der tidligere havde været
Brændevinsbrænderi. Nu var det nedlagt, og Kostalden lige for
mine Vinduer stod ganske tom; i Længen til venstre, hvor
Destillationsapparatet havde været, var det nu kun Børnene fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0884.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free