Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Larsen: Et gammelt Minde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget, som jeg godt vidste, de havde tænkt paa at ville glæde
mig med. Hvad kunde vel selv al Menneskers mest opofrende
Godhed angaa mig, naar den dog ikke kunde hjælpe mig den
allermindste Smule frem til det, som jeg ene af alting attraaede!
Og da jeg selv gik ud og købte nogle Smaating, som jeg vidste,
de vilde bryde sig om, saa var min Følelse ganske kold derved.
Ti hvad er vel selv det største, man kunde gøre overfor et andet
Menneske imod en utilfredsstillet, ædel Lidenskab, der fylder sin
Mand helt og foragter hvert et. Surrogat?
Jeg kunde heller ikke faa mig til at hente den nye Bog til at
læse for dem i, efter at den forrige var læst ud; de sidste Aftener
før Julen tilbragte jeg alene i min Stue og i Mørke. —
Og saa kom da endelig den højtidelige Dag! Straks jeg kom
ind til Frøkenen, blev jeg modtagen med det frydefulde Udraab,
om jeg havde set, at det sneede!
Jo, jeg havde nok set, der faldt en Smule Sne, som straks
smeltede i Sølet.
Ja, det var naturligvis desværre bare Tøsne, men Sne var
det jo dog alligevel, og en Jul uden Sne, det var rigtignok
ingenting ........
Jeg gik saa hurtigt fra Frokostbordet som blot muligt; men
da jeg knap var kommen til Ro i mit Værelse, bankede det; det
var Frøken Lange.
Hun vilde rigtignok nødigt forstyrre mig, men nu var det jo
Juleaften i Aften og_____hun vilde bare spørge, om jeg ikke havde
set et Papir, som Pigen havde lagt ind paa mit Bord allerede for
otte Dage siden, det var saadan et rødt et, ligesom en Annonce.
Jo, der havde vistnok ogsaa ligget saadan et Papir, men
det var vel gaaet i Papirkurven, uden at jeg havde tænkt over at
se, hvad det var.
Ja, det havde Pigen ogsaa nok ment, men det var da bare,
at Herrer, de kunde saa godt blive Medlemmer af Foreningen til
de smaa Børns Juleglæde, og i sidste Øjeblik kom der altid saa
mange uforudsete Udgifter .... —
Hun takkede meget for de Penge, jeg gav hende som mit
Aarskontingent men blev staaende alligevel og saai paa mig:
„Hvad er der mer i Vejen, Frøken Lange ?“
Ja, det var ikke andet, end at Herrer, de kunde jo ikke
komme med til Festen, for det havde været saadan lige fra Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
