Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: I Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slør over Holland; og min Genbo fortsatte sine Betragtninger over
Beslaglæggelsen af „Kladderadatsch*.
Det undrer mig næsten, at ingen af de tre Tyskere har
nævnet Navnet Aert van der Neer.
Det er Billeder af ham, vi lige har sét. Og naar man føler
blot det at naa ind i dette Land som en Fest, naar den flade Jord,
der ligger derude i Mørket, synes klassisk og hellig, saa er det jo
de hollandske Maleres Skyld. Hvis Maanen faar Magt til at bryde
gennem Skyerne, vil den atter bringe van der Neers Navn i
Erindring, og naar Dagen kommer, vil den mange Gange synes at
spørge: „Husker Du den eller den gamle Mester?* Store og gode
Gerninger har lært os at beundre det hollandske Folk, Malerne
har opdraget os i Kærlighed til selve Landet. Naar dette synes
os saa elskeligt skønt som stedse fornyet Virkeliggørelse af lutter
lyse og kære Drømme, skyldes Takken og Æren dem; de har fyldt
Sindet med disse Drømme. Skade, at Takken og Æren oftest gaar
til Grave, hvor Mænd, der forgæves har kæmpet med den bitreste
Nød, omsider har fundet Befrielse og Hvile.
Som f. Eks. til van der Neers. Han havde i sin Ungdom
gjort den Daarskab at opgive sin gode Stilling som Forvalter paa
et adeligt Gods for at lægge sig efter Malerkunsten, og da en
Daarskab sjældent faar Lov til at være ene, giftede han sig og fik
mange Børn. Saa flittig han var, tjænte han ved sine Smaabilleder
ikke nok til at føde de mange Munde. Som aldrende Mand blev
han Vært i en sjofel Brændevinskippe; sagtens har han ikke haft
Talent for sin ny Næringsvej, ti han blev yderlig forarmet og
døde omsider i den allerdybeste Armod paa et elendigt Tagkammer.
De Billeder, han efterlod sig, takseredes over en Bank til tre Gylden
Stykket, altsaa parvis omtrent til samme Værd som gamle Støvler.
Det er dog ganske besynderligt, det er jo virkelig næsten
ikke til at forstaa, at en saadan stakkels Djævel, en saadan usselig
Jakob Skomager, har været den, der med størst Følelse og rigest
Stemning har tolket Nattens store, tavse Højtidelighed. Denne
Knejpevært har været Naturensomhedens drømmende Elsker, har
lyttet til Sivenes Hvisken ved den stille Flod i den sene Aften, har
opfattet jeg ved ikke hvilken Hulken, hvilke bævende Suk og blide,
dybe Klagetoner fra Nattens Hjærte, naar Skæret af en Qæm
Brand uroligt skælver i Luften eller det vigende Mulm afdækker
Maanens blege, sørgmodigt spejdende Aasyn. Han er dog ikke
overdreven patetisk eller sentimental som de fleste andre Maane-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
