Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: I Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skinsdigtere; Sceneriet i hans Billeder er det jævneste og mest
dagligdags hollandske. Han er mandig alvorlig, han fantaserer
ikke, skildrer kun det, han har set med sine egne Øjne, men
opfattet med en Sjæl, der synes at have faaet sin Adelsdaab i Sorg.
Det vilde være at agte ham og hans Fæller for ringe, om
man nøjedes med at sige, at de har lært os at elske den hollandske
Natur. Spredte over Verden, som deres Billeder er, indbyder de
overalt til at nyde den Naturens Skønhed, som findes allesteds.
Men er de alle Vegne gode Venner og Værter, saa er de det dobbelt
i deres eget Land. En eller anden har sagt, at Livets Scene stedse
forbliver den samme, det er kun Skuespillerne, der skifter. Ofte
har dog de Skuespillere, der træder ind paa Scenen, travlt med
at faa byttet Kulisserne. 1 Holland er i alt væsentligt de samme
smukke og maleriske Dekorationer bleven staaende, paa hvilke for
noget over 200 Aar siden saa mange kloge og skarpe Øjne
opmærksomt hæftede Blikket, i Glæde over nyfunden Skønhed, i Stolthed
over nyvunden Lykke for Holland, men undertiden vel ogsaa i
Trang til at glemme Synet af et fattigt Hjem og af sultne Børn.
II.
Amsterdams Hovedgade er den lange, krogede, smalle,
asfaltbelagte Kalverstraat med straalende Butiker og tusinde
Fristelser, lige fra Børskaféerne, Buffas Kunsthandel og van Laars
Udstilling af gastronomiske Nydelser oppe ved Dam og ned til det
smukke Mønttaam med Udsalget af moderne Delfterfajance. Man
erindre sig Østergade paa en Valgdag, og man vil have en
nogenlunde rigtig Forestilling om den Menneskevrimmel, der bevæger sig
gennem Kalverstraat hver eneste Aften og Lørdag Aften tættes til
en Stime, i hvilken kun den, der har Tiden til sin Raadighed, vil
vove sig ind. En Vogn er i Kalverstraat paa enhver Tid af Dagen
et ukært og opsigtvækkende Særsyn.
Bag en Menneskeringmur, som er vanskelig at gennembryde,
høres en forskreget Stemmes Anbefalinger for en Udstilling af
Stereoskopbilleder fra de allerforunderligste Bjærge i Svejts.
Længere nede i Gaden er der Sammenstimlen foran en Tobakshandlers
Vindu, man puffes og skubbes for at faa et Glimt at se af en
udstoppet hvid Kanin, der mekanisk og taktfast fører en tændt Cigaret
op til sit aabne Gab, lukker dette, løfter Hovedet, udstøder Røgen
og begynder forfra. Morsom er denne stærkt belyste Hob af
Ansigter, der beundrende stirrer ind mod Kaninens røde Glasøje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
