- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
915

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: I Holland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Navnene Willem og Maurits og Frederik, Nassauws Helte.
Saa-ledes rejste sig fra de fri Batavers første Grund Hollands
Statsbygning med fyrstelig Holdning”. Rimeligvis er det bleven paalagt
Rembrandt at give en Antydning til denne Sammenligning ved at
•klæde Hovedfiguren i Huset Nassau-Oraniens Farver, blaat og
gult; paa den Tid kendtes de som saadanne af enhver hollandsk
Borger. De er meget diskret anvendte, men
Farvesammensætningen bemærkes, fordi den ellers er fremmed for Rembrandts Kunst.

Naar Rembrandt har faaet denne Bestilling, antyder det, at
hans mesterlige Portrætbillede af Klædemagerlaugets Formænd dog
er blevet mere paaskønnet, end hidtil formodet. At hans Civilis
har været Bestillerne en Skuffelse, er utvivlsomt. Efter at det er
blevet opsat paa Feltet i Raadhuset, har det sikkert været
Genstand for mange agtede Kunstkenderes forargede og grundige
Kritik; der har været Tale om en Omarbejdelse, men Resultatet
er dog blevet, at Ovens for en billig Penge af Flincks gamle
Karton har paataget sig at lave en værdigere Civilis i ægte
romersk Aand.

1 sin oprindelige Form har dette Rembrandts omfangsrigeste
Hovedværk aabenbart været fuldt saa mægtigt i Komposition,
Stemning og malerisk Virkning som noget af den store Kunstners
øvrige Arbejder. Fragmentet i Stockholm viser kun en Del af de
Fortrin, der har udmærket det, vi maa derfor prise det som et
Held, at en Tegning i Munchen supplerer det, saa vi kan danne
os en Forestilling om Værket i dets Helhed. Kobberstiksamlingen
i Munchen bevarer endnu to „andre flygtige Udkast af Rembrandt
til det samme Billede1). Paa den mindste (og morsomste) er
Kompositionens Hovedtræk omtrent de samme som paa den
Tegning, der vel omtrent viser Kompositionens endelige Form, men
Figurerne er kun nogle sorte Klatter, der er fejede hen af Penslen
i allerstørste Hast. En Figur paa Trappen synes at holde en
rygende Fakkel. Baggrunden er skumle Hvælvinger, nogle skraa
Linjer til begge Sider synes at antyde Faner. Den anden
Tegning viser Figurerne staaende i stærk Bevægelse foran noget, der
ser ud som en Art Tronhimmel. Templets Buer støttes paa Pil-

’) Direktøren for Kobberstiksamlingen i Milnchen, Dr. W. Schmidt, har
med en Elskværdighed, for hvilken jeg skylder ham min bedste Tak,
tilsendt mig to fortræffelige Gengivelser efter disse Tegninger. Det er
Maleren Viggo Johansen, der har henledet min Opmærksomhed paa
den mindste af dem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0923.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free