- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
924

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru S. Magelssen-Groth: Ko-operative Husholdninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gift Frue er begavet med huslige Interesser eller Talenter — det
er maaske upassende at konstatere Faktum, men Faktum er og
bliver dog Faktum.

Present company always excepted heder det saa smukt paa
engelsk, men hvem har ikke, ialfald i sin fjærneste
Bekendtskabskreds, en mindre vellykket Husmoder at beklage eller spotte? —
Saa hører man undertiden ellers vel begavede og elskværdige
Damer oprigtig vedgaa sin ringe Interesse for Madstel. At give
sig af med Børn, derimod, er dem en sand Glæde. Omvendt
kender sagtens de fleste den flinke og driftige Husmoder, hvis
Lyst det er at rumstere i Kælder og.Køkken, men hvis Talent for
Børneopdragelse er saare ringe. Huset holdes i mønsterværdig
Orden, men Børnenes aandelige Udvikling faar ingen forstandig
eller forstaaelsesfuld Ledelse. Og hvordan har det sig med den
trætte Husmoder, som gerne gav Aar af sit Liv for at slippe at
tænke paa næste Dags Middagsmad? Mon hun ikke eksisterer,
ogsaa udenfor Romanerne? Og de Fruer, der er henfaldne til at
sy; de føler sig kun lykkelige, naar de faar Lov til at sidde i Ro
ved sit Arbejde. Men Skæbnen tvinger som Regel netop disse
rolige Væsener til uafbrudt Vandring mellem Barnekammer og
Køkken. — Saa er der de unge Damer, som før sit Giftermaal
havde selvstændigt Erhverv og fast Indtægt, og som nu ikke
rigtig kan trives ved den forandrede Livsstilling. Enten synes
Husarbejdet dem at være en Sinekure, eller de besværes af de
nye og uvante Pligter; dertil kommer gerne Savnet af de
regelmæssig tilbagevendende Gagedage. Og vi ved, at mangfoldige
Familiemødre maa søge Erhverv udenfor Hjemmet. — Mange
enligtstillede, selvforsørgende Kvinder trives daarlig ved Pensionsliv
og trives slet ikke ved Madlavningen og Miniaturhusstellet paa sit
ensomme Værelse. — Jo, der findes visselig tyve Personer eller
Familier, som gerne vilde prøve et nyt System for
Husholdnings-førelsen, hvis dertil var Anledning uden forøget Udgift eller
Ulejlighed, og hvis de havde fuld Frihed til at træde tilbage,
naar-somhelst de selv ønskede det. For at imødekomme alle disse
burde man bygge en ko-operativ Bolig.

At se til vilde denne blive som en hvilkensomhelst anden
Lejekaserne. Indvendig maatte den indrettes noget anderledes.

Først og fremmest maatte man benytte de Bekvemmeligheder
og Arbejdslettelser, der allerede foreligger. I New York f. Eks.
kan man sige, at Lejekasernerne alt nu er ko-operativt indrettede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0932.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free