- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
927

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru S. Magelssen-Groth: Ko-operative Husholdninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I aller højeste Grad valgfrit blev naturligvis Anbringelsen af
Børnene. Deres Hjem blev jo altid hos Forældrene, men det
stod disse frit at sende Børnene til Vuggestuen eller i Børnehaven
saa mange Timer af Dagen, som de selv fandt ønskeligt.

Naturligvis maatte der vises den største Omhyggelighed i
"Valget af de Personer, der skulde besørge de forskellige Arbejder.
Og Lønnen maatte være saa høj, at man var sikker paa at faa
gode Kræfter. En flink Kokkepige vilde være en Nødvendighed,
men endnu vigtigere blev det at finde en elskværdig og dannet
Barnepige for de smaa i Vuggestuen og et „etisk Talent’ til at
forestaa Børnehaven og føre vaagent og kærligt Tilsyn med
Munterheden paa Legepladsen.

Lønningerne vilde blive højere end de tilsvarende hos
enkelte Familier. Meget højere. Men der blev til Gengæld saa
mange færre Personer at lønne. Naar man flyttede ind i den
ko-operative Bolig, gav man jo straks sin Kokkepige Afsked. Og,
ret betænkt, hvad skulde man med en egen Barnepige, naar man
vidste og daglig havde Anledning til at forvisse sig om, at de
smaa blev taget rigtig godt og kærligt vare paa i den fælles
Vuggestue eller i Børnehaven? En Moder, der ikke har Beskæftigelse
udenfor Hjemmet, kan forudsættes altid selv at ville give sig en
hel Del af med sine Børn. Men det vilde bringe en behagelig
Følelse af Frihed og Tryghed at vide, at man trygt kunde lægge
det sovende lille Barn efter sig i Vuggestuen, naar man gik ud,
og at det stod frit for at sende de ældre ned i Børnehaven, naar
det var nødvendigt.

Vilde Selskabet ikke blive meget blandet i saadan en
kooperativ Lejegaard, hvor alle og enhver havde Ret til at flytte ind ?

Ligeoverfor vor ko-operative Bygning ligger der en anden
Lejekaserne, indrettet efter det nuværende System. Folk flytter
ud og ind der, som de behager; den ene Familie har intet
Bekendtskab til" eller nogen Omgang med den anden. Børnene leger
sammen, og de voksne hilser, naar de møder hinanden paa
Trapperne; det er det hele. Der findes ikke nogen Lovparagraf, som
forbyder uensartede Eksistenser at samles under samme Tag, men
dog har man en Slags underforstaaet Sikkerhed for, at der ikke
flytter tvivlsomme Personer ind i Bygninger, beregnet paa den
hæderlige Del af Samfundet. Sligt ordner sig af sig selv.
Saa-ledes ogsaa med vor Lejekaserne. De Mennesker, der ifølge sit
Væsen og sine Tilbøjeligheder er mest skikkede til at leve under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0935.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free