- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
931

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru S. Magelssen-Groth: Ko-operative Husholdninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvorfor ikke aabne Adgang for hans Hustru og for hans Børn til
at opnaa en højere Udvikling, vække deres Interesser og lære
benytte dem at sine Kræfter og Ævner paa bedste Maade?

Fremdeles vil det ko-operative System yde et værdifuldt
Bidrag til en praktisk Løsning af sociale Spørgsmaal. Forholdet
mellem Mand og Kvinde synes nu saa vanskeligt at ordne; under
en forandret social Ordning vilde Tingen falde let. Der er for
Tiden en Dobbelthed ved Pigebørns Opdragelse; der skal tages
Hensyn til deres specielt kvindelige Bestemmelse samtidig med, at
de maa sættes istand til selv at fortjene sit Brød. Men denne
Dobbelthed fører kim til Halvhed og Kræfternes Splittelse. En
Gut uddannes, som bekendt, inden den mere velstaaende Del af
Samfundet, i én bestemt Retning; senere har han bestemt
Beskæftigelse visse Timer af Dagen. Kvinderne inden samme Klasse
fusker i lidt af hvert, slaar Tiden ihjel for sig selv og andre, som
de bedst kan, medens de venter paa at blive gift og forsørget.
Hvis de saa ikke bliver gift og forsørget, skøtter de en eller anden
daarlig aflønnet Stilling mere eller mindre tilfredsstillende, og med
mere eller mindre Interesse. Omvendt kan man ikke forlange, at
en ung Pige, der med Alvor og Energi har uddannet sig for en
Livsgerning, mere end en ung Mand skal opgive Interesser og
betalt Arbejde udenfor Huset, fordi hun lader sig vie. Heller
ikke bliver Husvæsenet skøttet paa bedste Maade af den, der ikke
har sat sig grundig ind i Tingene. Under ko-operative Forhold
vilde husligt Arbejde blive en ligesaa lønnende Beskæftigelse som
hvilkensomhelst anden, og en grundig Uddannelse i huslige
Gøre-maal vilde altsaa aldrig være spildt. Den Kvinde, der skulde
giftes, behøvede ikke at være noget husligt Talent; hun kunde,
hvis hun selv vilde, arbejde udenfor Huset ligesom sin Mand;
men af den, der paatog sig husligt Arbejde, vilde man forlange
den størst mulige Dygtighed.

Og for Arbejderhustruen vilde en forandret huslig Indretning
være en sand Lykke. Hvor mange Kvinder af den fattigere Klasse
maa ikke baade før og efter sit Giftermaal arbejde i Fabriken?
Som oftest har de slet intet Begreb om Husgerning, om huslig
Økonomi, om Søm eller om Børneopdragelse; dog maa de, efter
Tilbagekomsten fra Dagens Arbejde, udføre det huslige Stel hjemme,
saa godt det gaar. I store Byers Arbejderkvarterer kan man med
egne Øjne se, hvad Slags „Hjem“ en saadan stakkels Kone bereder
for Mand og Børn. I en ko-operativ Bolig derimod vilde den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0939.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free