Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indbilder sig, at de spiller stolt. Fra den Regel bør end ikke Chilian
undtages. Hr. Olaf Poulsen har udstyret Figuren med et fornøjeligt, ikke
ganske ukendt Nøddeknækker-Ansigt med posede, rødmussede Kinder og poliske
Grise-Øjne; og han giver Chilians Raillerier med ypperlig Aplomb. Jeg vilde
blot ønske, at i de Steder, hvor Chilian „gaar op i* sin Rolle, hvor han »er
med* i Situationen som trojansk Erobrer og f. Eks. viser sig overstrømmende
ædel, — at Hr. Poulsen i saadanne Scener vilde have ladet Figuren stige op
paa saare høje Kothurner og agere Helt efter de aller grueligste Teaterheltes
Forbilled . . . Resten af de spillende trak hver til sin Side. Hedens nogle
spillede eller dog i det mindste opfattede deres Roller i Stykkets Aand, havde
andre igjen majet sig ud og gestikulerede og deklamerede, saa de lignede
hverken Mennesker eller Djævle. Maaske tænkte de naivt, at dette var at .spille
Farce*. Deres Kunstbestræbelser var dog alene beslægtet med den Art Komik,
som opvakte Skolebørn undertiden fornøjer sig med, naar de nemlig stiller
sig hen foran et Spejl og vrider og vrænger Ansigtet til de utænkeligste
Grimasser.
––––Dermed er vi færdige med Nyopførelserne af danske Stykker. Ti
de tre Privatteatre holdt trofast til hos den engelske, franske og tyske
Udenvælts-hed, som egentlig ligger baade vore Tilskuere og vore Skuespillere lidt fjernt
Af sit paabudte ældre Repertoire fremdrog det kgl. Teater Schillers
Maria Stuart, med Fruerne Hennings og Eckardt som de to Dronninger. Den
kunstneriske Nydelse af Forestillingen svarede til ens Forventninger. Udmærket
tør man jo aldrig forlange at se den Art Stykker spillet. Alligevel vilde det
have været et Forsøg værd at prøve, hvor langt man kunde være naaet ved
at holde sig Digterens Vilje efterrettelig.
Maria Stuart blev spillet 1ste Gang (i Weimar) d. 14de Juni 1800. Ni
Dage efter sendte Schiller Manuskriptet til sin gamle og nære Ven,
Teaterdirektør Iffland i Berlin, for at faa Stykket opført dér. Og Schiller skrev:
„Det vilde glæde mig meget at høre, at Mad. Fleck havde spillet Maria og
Mad. Unzelmann Elisabeth1). Eftersom for mig alt beror paa, at Elisabeth
i dette Stykke endnu er en ung Kvinde, som tør gjøre Fordringer, saa maa
hun fremstilles af en Skuespillerinde, der plejer at spille
Elskerinderne. Maria er i Stykket omtrent 25, og Elisabeth højst 30 Aar
gammel*. Som man véd, var den historiske Dronning Elisabeth 53, og den
historiske Dronning Maria næsten 45 Aar paa den Tid, hvor Stykket tænkes at
foregaa. Men fuldstændig fri Omkalfatring af den Art historiske Fakta hørte
nu engang til Schillers Principer og til hans Methode. I Weimar, hvor han
selv bestemte Rollebesætningen og delvis ledede Prøverne, blev da ogsaa den
pur unge Fru Vohs Maria: hun havde „en skøn Figur, udtryksfulde Øjne, et
sværmerisk Blik*, var de ganske unge Menneskers Afgud. Og Elisabeth blev
givet af den 20aarige(!) Caroline Jagemann: en eminent Skønhed, stor Sangerinde,
skælmsk Ingenue. Ja Schiller skrev endog først sin 5te Akt, efter at denne unge
’) Sophie Fleck var da 23 Aar gL, en Skenhed med et klang fuldt Organ (havde bl. a. spillet
Thekla i Wallenstein). — Friederike Unzelmann, dengang Tyaklanda bererateate
Skuespillerinde , lige udmærket i Opera og Skuespil, var Aar 1800 kneben 30 Aar. Hun
udmærkede sig særlig ved „frisk Livfuldhed, Skælmskhed, naturlig Gratie*, men var
for-øvrig ogsaa værdig og betydelig i tragiske Roller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
