Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end ikke alle. især ikke stærke Sindsbevægelser, saa har hun dog baade
Skuespiller-Evner og øjensynlig Flid. Af Teatrets Damepersonale er Fru Mantzius
og hun sikkert de to, som Venner af god Skuespilkunst maa følge med størst
Opmærksomhed. . . . :
Folketeatret genoptog Sardous Et farligt Brev. Det er en dramatiseret
Feuilleton-Roman i Ponson du Terrail-Maneren: Interessen er knyttet til et
Rekvisit, der eskamoteres bort og frem, ikke derimod til Personerne, som
nærmest er en Slags Talemaskiner. Men Stykket er underholdende og blev
spillet rask. Fru Maria Muller og Frk. Olivia Jørgensen var nok saa indtagende,
blot brillerede begge lidt for stærkt med deres smukke Øjne. Og Hr. Jacques
Wiehe var naturligt og elskværdigt konversabel. Kun hvor han skulde op over
Konversations-Tonen, kneb det. Dér kniber det nu desværre altid for de aller
fleste yngre: og det er jo rigtignok først dér, at den egenlige Skuespilkunst
begynder!
Paa Kasino: Columbm, stort Udstyrsstykke med megen Øjenlyst:
„Hvis ene slige Skuespil
Kan Martis Hjerte glæde,
Jeg gjerne Vej ham vise vil
Hen i Brolæggerstræde “.
(24de Novbr. 1892.)
Vilhelm Møller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
