Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Niels Møller: Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Taage.
Lyst til at staa der henne og çtampe, med Udsigt til at gaa paa
Hovedet i Vandet, naar Baaden dukkede lidt i Søen. Desuden
var det allerbedst at sidde stille som en Mus og krybe sammen;
saa mærkede man ikke Kulden i Kroppen, men rejste man sig
først, blev det nok en nydelig Knebren. Ja, han kunde jo stikke
ind i Kahytten og lægge sig, men nej Tak! Der lugtede saa
underligt der inde, Olje og Madvarer og Gud ved hvad, ligesom i
en lille Pæreskude, og i det hele var den saa trøstesløst uhyggelig,
den Baas, skønt hans Vært mente sagtens, at den var saare fin.
Martens kunde have Lyst til’ at drille ham dermed; men det var
dog Synd; han var saa inderlig glad ved sit Fartøj; og det var
grumme skikkeligt af ham, at han saa villig havde taget ham
med som Passager. Maaske var Indbydelsen ikke saa helt
uegennyttig, som det lod. Manden kedede sig sagtens ved at sejle den
lange Vej alene. —
He, han maatte fnise indvendig, naar han tænkte paa de
Billeder, der var pyntet op med inde i Baasen, tyske slikkede
Træsnit, vamle ideale Kvindehoveder, klippede ud af et illustreret
Blad, som han formodentlig havde købt i Klubben eller holdt selv
til Fryd for sine Unger: de saa temmelig begramsede ud; ækelt
sentimentalt Stads, men saadant noget, som en smaaborgerlig
Isenkræmmer i Provinsen sagtens regnede for fin Kunst. Nej, mange
Tak; han skulde ikke der ind. Og saa denne frygtelige Løjbænk
med Voksdugsbetrækket, man blev hængende fast i, som om det
var smurt over med Sirup. Saa langt hellere blive siddende her
ude og smaafryse og halvsove og høre Baaden sjuppe op og ned
i de dovne Søer. Men gid der snart maatte komme lidt Vind,
eller Strømmen vilde føre Baaden ud af denne kvælende Taage.
Dette her var som at sejle i flyvende Vandgrød.
Og nu den fede Flæskekage, han var bleven opvartet med
til Middag. Han vilde have haft lidt ordentlig Mad med; men
Isenkræmmeren gav ham ikke Lov. Han var Skipper paa Skuden,
Gud bevares, og han havde rigelig provianteret; der skulde ikke
blive Mangel paa Spise og Drikke. Jo, God Morgen! Kold
Flæskekage og tyndt, bajersk 01. Martens mindedes sørgmodig
andre Sejlture, hvor Fartøjet dansede lystig afsted med store hvide
Sejl, og Østersskaller og Champagneflasker fløj ud i Kølvandet. —
Naa, det Skind, han mente selv, det var saa overmaade herligt;
han var vel ikke bedre vant; hans Husholdning var rimeligvis af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
