Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Niels Møller: Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taage.
17
Vi har ikke mere med hinanden at gøre. Ind i Taagen,
du Taageansigt! Jeg vil være fri for dig. Gaa, gaa; gem dig,
sig ikke noget.
Ding dung! og ding, ding dung! og ding! Ja kim du længe
nok med dine tynde Hænder. At den djævelske Ringen ikke
ogsaa kan faa Ende! Hvor kan den komme fra? Var det et
Skib, der sejlede imod, kunde det for længst være gaaet forbi.
Hvis det er et, som sejler med, hvor kan vi da komme det
nærmere med den Smule Fart, vi har? Og hvem lægger sig for Anker
her paa det dybe Vand? Utaaleligt, utaaleligt! Ikke en Luftning^
Sejlene slappe, en sløv Strøm til at føre os, døde, blytunge Bølger
til at bære os og dryppende Taage alle Vegne.
Jo, jeg mærker godt, du lurer derinde i Taagen.
Overliste mig vil du; men jeg holder mig vaagen; jeg vil se dig i
Øjnene. Jeg skal ikke svare dig for noget. Hvad kommer det
mig ved, at din Fader gik hen og døde? Han var en gamftiel
Mand; gamle Folk maa dø. Han kunde knap holde paa en Pen,
og han havde altid rindende Øjne. En ækel gammel duknakket
Fyr. Et Bløddyr, som man kunde træde under Fødder som en
sort Snegl. Men jeg gjorde ham ikke det bitterste; husk vel paa
det; jeg var god ved ham og gav ham tre Maaneders Frist, før
jeg stævnede ham. Hvorfor var han saa ærkedum at gaa i
Kav-tion for sin Slubbert af en Svoger? Det var aldeles uforsvarligt
af ham. Det skulde han have ladet være med. Saa kunde han
nu have siddet lunt i Kakkelovnskrogen, og De kunde have faaet
Dem en ny Kaabe, Frøken Nelly, og De havde haft Raad til at
købe ordentlige Visitkort i Stedet for der\ lille Lap, hvor De selv
havde skrevet Deres ærede Navn, naturligvis skævt, en langbenet
Fruentimmerskrift. Hold Dem til Deres Onkel i Amerika, min
bedste, og lad mig være. Er der nogen, som har taget Livet af
den gamle Storm, saa er det ham. Men for Resten døde han vel
en ganske naturlig Død. Han var et tørt Løv, der kunde falde
for et lille Pust. Det er vel ikke Møbler og Familiesølvtøj og
Døtrenes Guldstads, der holder en gammel Mand i Live. Hvordan
det nu er, saa er jeg udenfor det hele. Hans Død kommer ikke
over mig. Mellem os var der ikke andet end de tørre Tal; det
er et Forhold udenfor godt og ondt, hvidt og klart som et Blad
i en Regnskabsbog, Debet paa den ene Side, Kredit paa den anden;
du har faaet Penge, du har brugt Penge, du skal af med Penge.
Der er ikke ringeste Sentimentalitet i det, uden netop et hvidt
Tilskueren. 1803. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
