Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Niels Møller: Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Taage.
Pigeansigt. Og saa havde hun oven i Købet ikke tørret sine
Fødder ordentlig; der var Mærker af hendes Støvler paa mit lyse
Gulvtæppe, da hun var gaaet.
Gid jeg heller maa høre Domsbasunen end den dumpe
Klokke! Den krænger mig ud af mig selv. Hvad skal det blive
til, naar Natten kommer? Ene med min kolde Sjæl, og den
vanvittige Kimen og dine strenge Øjne og han, der sidder hist henne
og skæver til mig som Engelen til Kong Salomons gamle Tjener.
Hvorfor forfølger du mig her, hvor jeg ikke kan flygte? Det var
mig, som skulde klage; det var mig, som burde være vred. Kom
du ikke næsten, som jeg havde gjort dig ondt, og stod som en
Dommer foran mig? Og det var dog mig, som var forurettet;
I skyldte mig Penge, og I havde ikke betalt dem, som I skulde,
som I havde lovet med Haand og Vidner, som det var jer Pligt.
Og du stod der foran mig, for du var naturligvis for stolt til at
sidde ned hos mig. Truede du mig ikke? Svar! og løftede Haanden
mod mig? „Saa kommer vor Ulykke", eller hvad det nu var,
hun sagde, før hun gik; saadant noget lignende: „saa kommer vor
Ulykke over Dem, men De skal mindes det, naar —u Naar hvad?
Naar hvad, tragédienne? Sig det saa igen, at jeg ikke skal glemme
det! Men jeg vil ikke have jeres Ulykke over uiig. Jeg har bevist
dig det atter og atter; det er Snak; vi er kvit, jeg passer mig
selv. Ulykke? Jeres Fordomme var jer Ulykke! Taabeligt
Slægts-hovmod; det skar jer i Hjertet at skulle af med det gamle
Arvegods. Det er gaaet jer efter Fortjeneste; I har sat jert Sind til,
det, som Møl og Rust kan fortære.
— — — — —.„saa skal De mindes det, naar Klokken
ringer over Dem for sidste Gang". Javist, saadan var det, nu
hittede jeg det dog. Tosseri! saa er jeg nok vel forvaret!–
„mindes det, naar" — hvad for noget? Hvad er dette for Kogleri?
det isner mig ned ad Nakken. Sagde hun virkelig det? Og mente
hun —? Aa sikken Snak; jeg husker ikke, hvad hun sagde; jeg
huskede det tydelig nok ikke før. Saa sidder man og gøgler for sig
selv; laver noget helt nede i det sorte, uden at man ved det,
og bliver angest, naar det river sig løs og stiger op; det er ligesom
i Drømme; man tænker sig, at noget kunde ske, og lidt efter ser
man det hændes. Det er bare ens egen Fantasi, som faar Legeme,
og saa tror man, det er virkeligt. Og selv om man kan tænke
sig til, hvordan det egentligt hænger sammen, saa tror man det ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
