Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Niels Møller: Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Taage.
vilde myrde din Sjæl, og maaske er det lykkedes; og den gamle
Mands Blod er over mine hvide Hænder.
Nu tier du, men du sidder i den koglende Røg og spinder
Hævn, og mine Lemmer skælver. Hvad virker de derinde, hvor
Klokken ringer tungt og sørgelig. Lad mig leve! Hvis du selv
er død, ved du, hvor bittert det er, naar Varmen ebber i Hjertet.
Jeg vil ikke hugges ned i Mørke og Taage. Lad mig se Solens
Lys. Hvorfor smiler din blodløse Mund? Nu kunde du være
nøjet. Se, hvor min Sjæl er fattig og skælver. Nej, nej, før ham
bort den gamle Mand derinde. Jeg vil ikke se hans magtesløse
Hænder og- de blinde Øjne. Hvor skal jeg ty hen ? Har han et
Hjerte, der kan røres, den røde Bøddel, der fører mig til
Retterstedet? Nej, her er kun de døde Hjerter, og i mit eget brænder
Angesten som Is. Lad mig føie den varme Sol endnu en Gang!
Kulden gør mig bange for at dø. Det ringer som haardt Jærn i
mit Hoved. Nu kommer det, nu — der! —
Og ud af Graaningen hen mod Baaden væltede sig som et
rødt Bur af Jærn, og en mægtig rød Arm svang sig ned mod ham,
og over hans Hoved slog Klokken sine drønende tunge Slag.
Han for op og skreg og kastede sig bag over; han var
allerede halvt ude over Lønningen, da en stærk Haand faldt ned
paa ham og drog ham ind igen.
Han snappede efter Vejret og stirrede forvildet om sig.
Bag ved sig saa han den røde Klokkebøje halvt utydelig i Taagen.
Den rullede hid og did i Dønningen og Strømmen, og Klokken
dinglede leddeløst paa Toppen. Saa blev den borte, og kun den
ligegyldige uregelmæssige Ringen fulgte med dem.
„Har De saadan for Vane at snakke højt med Dem selv?*
spurgte Isenkræmmeren.
„Har jeg talt højt?"
„Ja allenfals i den sidste halve Times Tid har jeg da kunnet
høre, hvor De har siddet og givet Dem over Deres gamle Synder."
„Gamle Synder? Hvad er det for noget Snak! Jeg maa
jo have talt i Søvne. Jeg tror ogsaa nok, jeg har siddet og blundet
en lille Smule.Ä
„Ja, De kunde nok se ud til at være lidt henne ved en Side;
men det lod da, ligesom De var grumme ulykkelig over, hvad De
havde gjort mod en ung Dame.*
„Saa? Ja jeg synes ogsaa, som jeg har en lille Erindring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
