Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 Fra Eniser-Depeschens Dage.
Nyheden udbredte sig hurtigt i Madrid, og allerede d. 2den
Juli søgte den franske Gesandt i Madrid, Baron Mercier de Lostende,
Audiens hos Prim. Om Samtalen, som ved denne Lejlighed blev
ført, har man en udførlig Beretning fra Merciers Haand. Prim
var synlig forlegen ved Gesandtens Ankomst og bad ham komme
ind i sit Kabinet: „Jeg har noget at tale med Dem om, som jeg
er bange for ikke vil være Kejseren behageligt, men De maa
hjælpe mig, at han ikke tager det alt for ilde op." Prim gik
derpaa over til at omtale den Nødstilstand, hvori Spanien befandt
sig. Alle Vegne var der givet Afslag, og nu var det endelig lykkedes
at finde en acceptabel Prins, som var villig til at tage mod Valget.
„Led hele Gothakalenderen igennem og sig mig, hvem andre vi
kan faa." — Mercier gjorde ham opmærksom paa, at det stred
mod internationale folkeretlige Sædvaner, at en Stormagt satte en
af sine Prinser paa en europæisk Trone uden de andre Magters
Samtykke og anførte Eksemplerne fra Grækenland (Prins Alfred
af Edinburgh) Neapel (Murat) og Belgien (Hertugen af Nemours),
en Bemærkning, som Prim søgte at afkræfte ved at henvise til*
at en dynastisk Alliance nu til Dags havde saare lidet at betyde,
tilmed da Prinsen vilde komme til at aflægge Ed paa en af de
frieste Forfatninger i Europa. Det lykkedes dog ikke Mercier at
bevæge Prim til at tage Kandidaturen tilbage af Hensyn til den
Uvilje, den vilde vække hos Kejseren, og samme Aften telegraferede
han Indholdet af sin Samtale til den franske Udenrigsminister,
Hertugen af Gramont.
Efterretningen kom den franske Regering overraskende. Man
vidsfe nok, at der i 1869 havde været Tale om Prinsen af
Hohenzollern som en blandt de mange Kandidater til Spaniens Trone, men
man havde ikke observeret de seneste Forhandlinger om dette
Punkt, og allerede den Hemmelighed, som havde omgivet disse,
maatte være stødende for den franske Regering. Det stod denne
klart, at den vilde lide et diplomatisk Nederlag, hvis Prinsen blev
Konge i Spanien, og der var ingen Tvivl om, at dette vilde blive
et farligt Vaaben saa vel for Oppositionen som ogsaa for det
gamle bonapartistiske Parti, der følte sig tilsidesat af den liberale
Retning, som havde dannet Ministeriet af 2den Januar. Et
saadant Resultat maatte altsaa undgaas. Paa Spanien kunde
man ikke indvirke, da det vilde staa i en alt for grel
Modsætning til Folkesuverænitetsprincipet, som Napoleon selv støttede
sig til. Men overfor Preussen gjaldt dette Princip ikke. Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
