Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 Fra Eniser-Depeschens Dage.
Kejserinden have ladet falde i en Samtale med Le Sourd, da
han efter Krigens Udbrud var kommen hjem.
Overfor de venskabeligsindede Magter var den franske
Regerings voldsomme Udtalelser en uklog Handljng. Europa ønskede
ikke Krigen. Diplomaterne stod forlegne og overraskede overfor
den ny Vending, Sagen syntes at tage. Den østerrigske Kansler,
Grev Beust, havde haabet, at der kunde bibringes Bismarck et
Nederlag, og han vilde i den Anledning have foreslaaet en
Stor-magtskonference, hvor Magterne efter de tidligere fulgte Principer
rimeligvis vilde have anset Frankrigs Beklagelser over den
hohen-zollerske Kandidatur for retfærdige, og hvor Bismarck vilde være
bleven nødt til at iværksætte et Tilbagetog. Vel havde Bismarck
sine Bagdøre aabne ogsaa for dette Tilfælde, men det havde
dog været ham ubehageligt, og hans Stræben maatte derfor gaa
ud paa at undgaa en saadan Konference. Hans Modstanderes
Fejlgreb sparede ham imidlertid for denne Ydmygelse. Ved den
udfordrende Tale, der skaffede Regeringen en kort Popularitet i
Frankrig, men som berøvede den Europas Sympati, var
Konferencetanken med et Slag sat til Side, og Beust blev herefter
mere tilbageholdende i sine Udtalelser, idet han ogsaa følte sig
stødt over, at den franske Regering ikke i Forvejen havde
underrettet ham om det voldsomme Sprog, den vilde føre.
Ogsaa i England var man imod Kandidaturen, saa vel den
offentlige Mening som Pressen. Man vilde Fred for enhver Pris.
Udenrigsministeren, Lord Granville, instruerede i Overensstemmelse
hermed Gesandterne i Paris, Madrid og Berlin om at virke hen til
en fredelig Løsning, idet han dog misbilligede den Hemmelighedr
hvormed Preussen var gaaet til Værks og ønskede, at Kandidaturen
vilde blive tagen tilbage. Men fra det Øjeblik, Gramonts Tale var
bleven ham bekendt, stod det ham klart, at Frankrig tenderede
hen imod Krig, tilmed da Gramont i en Samtale med den engelske
Gesandt, Lord Lyons, d. 7de havde ytret, at han i sit Kabinet var
nødsaget til at udtale sig endnu skarpere end paa Tribunen, og
at Kandidaturen i Virkeligheden betød Krig.
I Tyskland havde den hohenzollerske Kandidatur ikke vakt
synderlig Opsigt eller Interesse, navnlig ikke i Sydtyskland. Man
var vel smigret over, at der fra Udlandet søgtes Tronkandidater
i Familien Hohenzollern, men Spørgsmaalet betragtedes nærmest
som en Familiesag og som afhængigt af Cortes’ Valg. Det var
i god Overensstemmelse hermed, at Thile d. 7de Juli paa den engelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
