Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Fra Eniser-Depeschens Dage.
privat Brev samme Dag skriver Gramont efter at have modtaget
Telegrammet om Samtalen den foregaaende Eftermiddag: „Vi
kan ikke vente længere; jeg siger det rent ud, den offentlige
Mening staar i lys Lue; vi venter kun paa et Telegram fra Dem
for at indkalde 300,000 Mand. Telegrafer os noget, der er klart;
vil Kongen ikke raade Prinsen til Renunciation, saa er det Krig,
og om nogle Dage er vi ved Rhinen."
Imidlertid vedblev Preussen med sin afvisende Holdning, og i
et samme Dag afholdt Møde af Forbundsraadet hed det: „Preussen
staar udenfor hele Sagen, men den franske Regering har ved sit
udfordrende Sprog vanskeliggjort den Mægling, vi kunde tilbyde
for at ordne Affæren*. Eri saadan Udgang af Sagen var rigtignok
langt fra Frankrigs Mening, da den preussiske Regering saa
oven i Købet vilde være berettiget til Løn for sin
Mæglervirksomhed, og for øvrigt havde Thiles Svar til Le Sourd heller
ikke paa nogen Maade anvist denne Vej.
Som man ser, havde Benedetti en vanskelig Stilling. Bag
ham stod den franske Regering eller rettere den franske
Udenrigsminister og pousserede ham frem med den største Utaalmodighed.
Han faar den eneDepesche efter den anden, det overlades saa at
sige til ham at vælge Øjeblikket til at erklære Krigen. Og overfor
sig har han en Modstander, der er Situationen fuldstændig
voksen.
Af Forhandlingerne faar man det Indtryk, at Kong Wilhelm
har forstaaet at hævde sig i Diskussionen med en saa habil
Diplomat som Benedetti. Utvivlsomt har Bismarck nøje fulgt
Sagens Gang, men det var Kong Wilhelm selv, der afparerede
Stødet, og paa intet Punkt lykkedes det Benedetti at komme
ham nær. Der er ingen Tvivl om, at Kongen ønskede Freden
opretholdt, og at han gjorde sig alvorlige Bestræbelser herfor.
Han var paa denne Tid 73 Aar og havde opnaaet saadanne
Resultater i sin Regeringstid, at han nødig vilde sætte dem
paa Spil ved at indlade sig i en Krig, hvis Udfald altid maatte
blive tvivlsomt. Men paa den anden Side maatte han ogsaa vel
tage sig i Agt for at kompromittere sin egen Værdighed.
Det europæiske Diplomati havde imidlertid ikke været
uvirksomt. Navnlig øvede England sin Pression paa den spanske
Regering, som under denne Paavirkning havde sendt en diplomatisk
Agent til Kongen og Prinsen for at paavise, hvor heldigt det vilde
være, om Kandidaturen blev tagen tilbage. Underrettet herom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
