- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
37

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37 Fra Eniser-Depeschens Dage.



telegraferede Gramont dette til Benedetti, men bemærkede samtidigt,
at han foretrak, at Tilbagetagelsen skete ved Kongens Intervention.
Der var altsaa her antydet den samme Udvej som tidligere til en
fredelig Løsning. Men ligesom for at kontremandere den tilføjede
Gramont: „De maa trange ind paa Kongen for at faa et Svar,
benægtende eller bekræftende, vi maa have det i Morgen — i
Overmorgen er for sent.*

I Kamrene havde Gramont i Dagens Løb givet den
Meddelelse, at Forhandlingerne endnu var svævende og bl. a. bemærket,
at „alle Magter er enige i at anerkende Berettigelsen af vore
Klagepunkter41. Oprindelig var dette rigtigt nok, men allerede paa
det Tidspunkt, Ordene blev fremførte, var det ikke længere
Tilfældet. Erklæringen af 6te Juli havde kølnet Magternes Sympati
for Frankrig, og de næste Dage skulde yderligere bidrage dertil.

Samme Dag mødte Kongen Benedetti og sagde ham, at
Prins Leopold endnu ikke var kommen hjem fra sin Rejse, saa
at han intet Svar kunde have, hvortil Benedetti bemærkede, at
det Tidspunkt nu var nær, da den franske Regering ikke længere
kunde opsætte at give Kamrene en Forklaring. For at
udvikle dette nærmere for Kongen udbad han sig en Audiens til
næste Dag.

Denne fandt Sted tidlig om Formiddagen d. Ilte. Skønt
moderat i sin Form gik Benedetti Kongen nærmere ind paa Livet
end tidligere: De to Stillinger som Suveræn og Familiechef kunde
ikke adskilles, da den sidste Egenskab var betinget af den første.
„Tillad mig at skrive til Paris, at Ds. Majestæt vil opfordre Prinsen
til at renuncere, eller blot, at Antagelsen af Kandidaturen ingen
Betydning har*; men Kongen var ubøjelig og svarede: „Prinsen
har sin Frihed nu som før.Ä I Samtalens Løb bemærkede han
imidlertid, „at de to Prinser ikke havde haft Tid til at mødes, og
at en eller to Dages Udsættelse i alt Fald intet kunde skade, men" —
fortsatte han — „naar Frankrig vedbliver at trænge paa, kunde
det vække Mistanke om, at det har til Hensigt at fremkalde en
Konflikt. Jeg ved godt, at man træffer Forberedelser i Paris, og
jeg skjuler ikke, at jeg ogsaa træffer mine;" dog tilføjede han
ligesom for at svække Virkningen af disse Ord: „Freden skal
ikke blive forstyrret, naar man i Paris blot vil vente og give mig
den nødvendige Tid til paa en nyttig Maade at bidrage til det
fornødne Arrangement." Og i Tilslutning hertil anmodede han
Benedetti om at telegrafere til sin Regering „uden at spilde et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free