Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41 Fra Eniser-Depeschens Dage.
i Begivenhederne lægge sig for Dagen paa en haandgribelig Maade*.
Dette Telegram, som findes trykt hos Benedetti trods Overskriften ntrh
confidentiel", svarede omtrent til, hvad de faktiske Forhold
udkrævede og til Benedettis Raad; men det varede ikke længe, at
Gramont var under Indflydelse af dette fredelige Sindelag.
Som naturligt var, længtes Gramont efter at tale med
Werther, der kom direkte fra Kongen i Ems med friske
Efterretninger, og han sendte derfor Bud til ham med Anmodning om
en Konference. Werther indfandt sig ogsaa paa Quai d’Orsay Kl. 3
og blev straks ført ind. Næppe var Samtalen begyndt, før
Olozaga blev meldt, og skønt det strider mod diplomatisk Brug
at afbryde Samtalen med en Gesandt, bad Gramont Werther om
at træde ind i et Sidekabinet, medens han talte med Olozaga.
Denne bragte nu i officiel Form Meddelelsen om Renunciationen
til Udenrigsministeren og leverede ham en Kopi af Telegrammet.
Gramont maatte indrømme, at Spanien herved var løst fra enhver
Forpligtelse, men i Stedet for at være tilfreds med, hvad der var
opnaaet, var han nær ved at betragte Renunciationen som et tabt
Slag. Den Lejlighed, som han havde øjnet til at bibringe Bismarck
og hans Planer et føleligt Nederlag, var ved at glide ham ud af
Hænderne, og han udbryder: „Der staar ikke et Ord om Frankrig
og ikke et Ord om Preussen. Frankrig har henvendt sig til Kong
Wilhelm og faar Svar af Fyrst Anton/
Saa snart Olozaga havde fjærnet sig, blev Werther paany ført
ind. Siden Benedetti var rejst til Ems, havde Gramont ikke haft
Lejligned til at tale med Werther, og Samtalen begyndte derfor med
Udvekslingen af de Argumenter, Benedetti allerede havde ført i
Marken. Gramont hævdede, at Kongens Autorisation havde gjort ham
til Part i Sagen; Renunciationen selv var en Bisag, da Frankrig dog
ikke vilde have fundet sig i Prinsens Tronbestigelse. Hvad det kom
an paa, var Kongens Tilslutning, og Gramont fortæller i sin Bog,
hvorledes han spændt passede paa, om ikke Werther ved en
direkte Udtalelse eller blot ved Tavshed vilde tilkendegive, at han
billigede Gramonts Opfattelse, at Kongen havde haft sin Del i
Renunciationen; men Werther holdt skarpt paa, at Prinsens
Renun-ciation var ganske frivillig, og at han, Werther, havde bestemt Ordre
til at afslaa enhver Fordring om Intervention fra Kongens Side
i den ene eller den anden Retning. — Da Samtalen paa dette
Punkt ikke førte videre, gjorde Gramont et nyt Forsøg ad en
anden Vej. Fortroligt henvendende sig til Werther, til hvem han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
