Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Fra Eniser-Depeschens Dage.
faa det Indtryk, at det er ham personlig, den franske Regering vil
til Livs med Ønsket om at provocere ham til Krig. Hertil kom,
at Stemningen i Tyskland begyndte at hæve sig. Man syntes, at
Kongen var alt for eftergivende overfor den franske Gesandts
paatrængende Forlangender; fra forskellige Egne af Tyskland indløb
der Telegrammer, som udtalte, at Befolkningen ikke sympatiserede
med den Holdning, Kongen havde indtaget, og selv begyndte han
at føie sig trykket af den Stemning, som forlangte en kraftig
Tilbagevisning af Frankrigs anmassende Adfærd. Endelig var der
Hensynet til Bismarck, som nu træder i Forgrunden.
Bismarck opholdt sig paa Varzin til d. Ilte Juli om Aftenen,
hvoraf man kan slutte, at han ikke til dette Tidspunkt har anset
Situationen for faretruende; ligeledes ved man, at han ventedes
til Ems d. 12te, men at han ikke kom og i sit Sted sendte
Indenrigsministeren, Grev Eulenburg. Man er tidligere gaaet ud fra, at
Grunden til, at Bismarck opgav Rejsen til Ems var den, at han
ansaa Affæren for afsluttet ved Renunciationen. Han har
imidlertid i den allerseneste Tid rokket ved denne Antagelse, idet han
har ladet sit Organ „Hamburger Nachrichten* erklære, at
Hensigten med Grev Eulenburgs Rejse var at bevæge Kongen til at
vende tilbage til Berlin og indkalde Rigsdagen, idet Bismarck i
modsat Fald truede med at ville tage sin Afsked. — Hvis dette
forholder sig rigtigt, vil det kun sige saa meget, at Bismarck
allerede d. 12te om Aftenen, da Eulenburg rejste, har været
underrettet om Gramonts Holding overfor Renunciationen, thi saa meget
er sikkert, at det var de franske Politikeres Misgreb d. 12te Juli, der
forandrede Situationen. Hvis alt var gaaet som planlagt, havde
Prinsen renunceret og Kongen derefter givet sin Billigelse; Frankrig
havde naaet en Løsning af Spørgsmaalet, og Tyskland havde trukket
det korteste Straa ved Opgivelsen af en tysk Prins som Kandidat til
Spaniens Trone. Ingen kunde vide, at Frankrig ikke vilde være saa
fornuftigt at nøjes hermed. Havde Bismarck villet Krigen paa selve
Spørgsmaalet om Hohenzoller-Kandidaturen, havde han blot
behøvet at lade Prinsen fastholde den; der var Grunde nok at
finde, som kunde have forhindret Kongen i at gribe ind.
Men da Frankrig, efter at Aarsagen til Konflikten er fjærnet,
opstiller ny Forlangender, ser Bismarck, at Lejligheden til Krigen er
gunstig, idet han nu har Udsigt til at faa Kongen, Tyskland og den
offentlige Mening i Europa paa sin Side. — Og hvad vilde paa den
anden Side være blevet Følgen, om man havde opfyldt de ny franske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
