Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Fra Eniser-Depeschens Dage.
ventelig vilde blive fulgt af Kongens Billigelse, saaledes som
Benedetti havde indberettet. Derimod vidste han, at Krigspartiet,
yderste Højre, ikke vilde være tilfreds med en saadan Løsning, og
at det lagde an paa at styrte Ministeriet paa dette Spørgsmaal.
Denne Eventualitet frygtede Ministeriet mere end Krigen, og det
havde til en vis Grad Ret i sit Ræsonnement. Kom Krigspartiet
til Magten, vilde Krigen alligevel være uundgaaelig, men samtidig
vilde det liberale Kejserdømme være forsvundet, og det gamle
autokratiske Princip sat i Stedet.
Yderste Højre vilde egentlig ikke anerkende Interpellanten
fra den foregaaende Dag, Clément Duvernois, som sin Mand, og
det blev derfor ikke ham, men Baron Jéröme David, en ivri$
Bonapartist, som gav Stemningen Udtryk i følgende Ord: „I
Betragtning af, at Ministeriets faste, klare og patriotiske Erklæringer
er blevne gunstigt modtagne af Kammeret og hele Landet, og at
disse Erklæringer staar i Strid med den latterlige Langsomhed i
Forhandlingerne med Preussen, forlanger jeg at interpellere
Ministeriet om dets Optræden i de udenrigske Anliggender, som ikke
alene bringer Forvirring i Almenvellets forskellige Brancher, men ogsaa
sætter den nationale Ære paa Spil". Svaret blev opsat til d. 15de.
Interpellationens Ordlyd — i hvilken Ordet „latterlig" dog
blev strøget ved selve Oplæsningen — karakteriserer den
Utaalmodighed, som beherskede Stemningen i Kammeret. Paa Boulevarderne var
Ophidselsen om muligt endnu stærkere. I de varme Sommeraftener
bølgede uhyre Menneskemasser frem og tilbage i en feberagtig Uro.
Marseillaisen blev sunget overalt, „å Berlin, å Berlin", lød det
fra alle Læber, og Stemningen gav sig Udslag i larmende
Manifestationer. Pressens Sprog svarede i Heftighed hertil.
Fra Benedetti var der i Løbet af Dagen indkommet 3
De-pescher, som gjorde Rede for de forskellige Stadier i hans
Forhandling med Kongen. Efter at have modtaget Meddelelsen om
Kongens Samtale med Benedetti om Morgenen paa Promenaden
sendte Gramont ham et sidste Telegram, aabenbart trykket af
cten fredelige Stemning blandt Ministrene. Det lød saaledes: „Gør
en sidste Anstrængelse hos Kongen. Sig til ham, at vi indskrænker
os til at forlange, at han forbyder Prinsen at genoptage
Kandidaturen. Maaske kunde De sige, naar De modtager Efterretningen
af Kongen: Sire, De gør Dem til Garant for Prinsens Ord, ti som
Ståt ved De jo, at vi ingen Forbindelse har med Prinsen, og at
vor officielle Garanti ligger i Kongens Ord". — Men alle disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
