Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvægpest
En Studie fra Midten af det forrige Aarhundrede.
Det var i Skumringen en kølig Oktoberaften. Ud over det
flade, ensomme Landskab drev tykke Lag af vandtunge Skyer
lavt hen over Jorden. Langt ude i Kimmingen lyste en tynd,
gulgrøn Stribe af den klare Himmel over Fjorden, der, hvor Solen
var i Færd med at gaa ned. Øjet søgte derhen, det var som et
aabent Vindue i en beklumret Stue; thi den regnmættede Jord laa
som kvalt under det trykkende, røgsorte Sky tæppe, som rugede
over den. Risgærderne rundt om Byens Mark var mange Steder
revne bort til Brændsel, enkelte Stager ragede ensomme op, og
Bunker af grønraaden Sæd laa spredte paa den vanrøgtede Jord.
Foraaret havde givet langvarig Hede og bindende Tørke, om
Somren vansmægtede Kreaturerne, Straaet stoppedes i sin Vækst,
Kærnen brændtes af Solen, men saa fulgte Efteraaret med saa
megen Regn og overdreven Væde, at Kvæget var taget ind, og nu
kom Sygdom og Pest listende ind over disse Rester af Bondens Eje.
Mod Øst dækkede Skovens blaalige Mur; den havde ikke
givet Olden i Aar, Vinden blæste igennem den, og de faldende
Blade flagrede ud over de magre Skovjorder og lagde sig som
brune Kobberpenge i et Par pløjede Furer. Thi her gik en Mand
og pløjede. De eneste levende Væsener i den store Ødemark var
han og hans udtærede Heste, men Vandet fulgte Plovmanden i
Hælene, Træskoene sank i den bløde Jord, den klodsede Hjulplov
var for tung for de udslidte Dyr, de stod stille af sig selv, og
han spændte fra. Det var en lav og krogrygget lille Mand, pjaltet,
ussel og snavset som den magre Jord, han dyrkede. Da han slog
Skaglerne op over Dyrenes Ryg, blev Solen ringet ned, Manden
tøvede et Øjeblik, medens han tog Huen i den ene Haand, den
venstre blev liggende ligesom kærtegnende paa det ene lille Øgs
Tilskueren. 1893. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
