Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Kvægpest.
Nakke, og han saa op efter en Krage, som langsomt fløj hen under
den låve Himmel. Saa travede han afsted med sine Øg, glidende i
den side Jord, til han kom til Landevejen, der ugrøftet, knudret
og opkørt, fra Skoven førte ned mod Byen. I Skumringen var
Byen ikke til at se, men den laa ogsaa nede i den flade Lavning,
og Kirken var kun lille og kullet.
Da saa Bonden foran sig et brunrødt Skær som af en
flakkende Ild; en tynd sort Røg løftede sig og sneg sig lavt hen
over Markerne, og alt som Mørket og Skyerne lagde sig tættere
og fastere om Jorden, blev Ilden rødere og Røgen mere sodet og
sort, og Dagens lette, klare Stribe langt ude imod Fjorden blev
tyndere og smallere og forsvandt.
Nede i Hulvejen, hvor Naadigherren havde ladet Bønderne
skære Vejen igennem Bakken, var der et sælsomt Røre. Af
Gærdsel og Kviste, af Blade og Tørv var der tværs over Vejen
tændt et smalt Baal, der knitrende og flammende lyste i Natten.
Paa den ene Side stod Bønder og Kreaturer i en forvirret Hobt
Køerne brølte og vendte angest det hvide ud af Øjnene, men de
smaa spinkle Heste lod Hovederne hænge. Karlene raabte højt
og rykkede i Rebene, et Par Piger kom trækkende med et Par
højbenede Lam, pjaltede Smaadrenge havde travlt med at kaste
alt, hvad brændbart var, ind i Luerne. Skyggerne drev et underligt
Spil op ad Hulvejens Vægge, snart halve, snart hele, snart lange, snart
korte, en Krop uden Hoved, en Arm uden Krop slugtes af den lysende
Ild, faldt skarpe eller uformelige hen over den røde Jord eller
dansede gennemsigtige i den tynde Røg. Luerne gnistrede op, og
Farver sprang frem i Køernes brogede Lød, spillede i Ansigterr
der ikke var dækkede eller tabtes i Skyggers Mørke, men naar
Baalet sank sammen, kom Mørket rugende, tomt og uhyggeligt.
Men der var ingen Lystighed og Latter; — trods Kvægets Brølen
og Karlenes Raab var der en mystisk Alvor over det hele, saa
hemmelighedsfuld som selve den sælsomme lid i den sorte Nat.
Paa den anden Side af Baalet stod et Par Karle med en lille
firskaaren Mand, der havde et spidst Instrument i Haanden. Det
var Rasmus Gasse. Skæret af Ilden farvede ham rød som en
Djævel, spejlede sig i hans blanke, laadne Hue, skinnede blændende
over hans brede, skidne Ansigt, over det lange Haar, som fløj
ham løst om Halsen, og over den gamle Sæk, som han havde
bundet om sig som et Forklæde, og som skjulte hans Krop. De
smaa, klare Øjne blændedes ikke af Ilden, han skrævede ud med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
