- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
99

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvægpest.

99

Benene og raabte paa Soldatermaner: „Gebt Acht! — Mars!"
Saa fik de travlt paa den anden Side af Baalet, en Karl forsøgte
at tvinge en rødbroget Ko frem imod Ilden, de kyste og jagede
den; slagen med Rædsel strittede den med Forbenene imod den
lerede Jord, Dampen stod ud ad dens Næsebor, og den udstødte
hæse Brøl, de slog den med Kæppe og snoede og vred dens Hale
rundt ved Haleroden. Rasmus blev utaalmodig; Raabene blev
højere og vildere, Slagene haardere — saa satte det plagede Dyr
endelig med et vildt Spring ind igennem Flammerne. Karlene
greb det, og med et sikkert Stød slog Rasmus Gasse sin Snæppert
an imod en af de svulne Aarer paa det skælvende Dyrs Hals —
Blodet sprang som en Kilde, og det blev ført bort.

„Gebt Acht!" raabte Rasmus Gasse igen; — det næste Dyr
blev ført frem, samme Angest, samme Brøl og Slag og Raab, indtil
det, vanvittigt af Rædsel, fløj igennem Ilden til Aareladning.

„Ja," sagde Rasmus og tørrede sine blodige Hænder, „det
er probat, ka I trou. Det giftige Blod skal yd, men det ska stivne
af Frygt, det skal samle sig med al sin Edder og Voer, saa
sprøjter Syge og Pest ud af Dyret med det samme, og saa ska’
jæj Drollen splide me’ nok faa Bugt mæ’et. — „Gebt Acht!"
raabte han, og Bønderne lod deres Dyr udføre hans Ordrer. „Ak,
ak, hva’ ska’ vi arme Mennesker dov stille op," sukkede de og trak
afsted med de stakkels Dyr, der led lige saa meget under
Menneskenes Dumhed som af Sygdommens Pine.

Søndag Morgen kørte en lav, klodset Færredsvogn ramlende
og knagende igennem Landet. Det var den samme skyfulde Luft,
og det havde atter regnet om Natten. De smaa, stærke,
velnærede Heste, som havde et stridt, krøllet Haarlag og lange
Kode-haar, løb rask afsted over Vejens Huller, saa Vand og Dynd
sprøjtede til Siderne. De faa Bønderfolk, som færdedes til Kirke,
veg ind paa Marken og blev staaende og saa efter Vognen. Det
var mærkeligt i denne Kvægpestens Tid at se sunde Dyr, og det
var et Særsyn at se ukendte Folk paa Egnen. Hvem var det,
Hans Rasmussen kørte for? Kusken var en af Hans Rasmussens
Karle, men den anden paa Vognen var en Mand i en sort
Faare-skinds-Kavaj. Han var bred og svær, fyldte det meste af Agestolen
og ragede op over den lille Karl. Under den bredskyggede Kasket,

7*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free