Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvægpest.
101
den i Hakkelse til Kvæget. Kan vi svare Skatter og Landgilde?
Kan vi købe Kvæg og Bæster, kan vi betale vores Laanekorn? —
tse! tse!"
„Min gode Mand, I kan dog allenfals putte Sæden i Jorden,
men Bonden, den Krybere, gaar frem ad Ageren med sine usle
Kræ og skaffer ej anden Fure end Svinerod — og saa æder I
Saakornet!*
»Kvægets Ødelæggelse, Kvægets Ødelæggelse! — tse! tse!
Hvor skal en ta’ Mælk og Smør og Ost og Kød og Gødning og
Plovarbejde og Lys og Huder, som gør den halve Del af
Menne-skens Føde og Klæder paa en Gang — nej nej!"
„Ja du er en forslagen Karl, Farlil, men I æder dog nok
Kød fra Skoven, hva’? I stjæler nok Vildtet fra Skoven, siger
Greven. Og hvad gør I saa for Sygen? Er det wahrhaftig, at I
salter det syge Kød og æder det, hva’? Og at I tiaar Huderne af
de anstukne Dyr og bruger dem?"
Herpaa svarede Karlen ikke, men tørrede Næsen med Bagen
af Haanden. Tse! tse! smækkede han med Tungen mod Ganen.
Lidt efter begyndte han igen: » Derovre ved Bakken er Hø vælte,
ja det er saamænd. Kvæget i Bloustrød blev først anstukket og
er i en Hast kreperet. I Hø vælte har jeg min Farbror; der er
kuns 3 af 30 Høveder tilbages: en Ko og tvende Kviekalve. Den
Ko har fra den første Anfang opholdt Livet med, hvad der er
stoppet i hender af Brød og Velling, for selv kan hun intet fortære,
nej hun staar og hænger over Foderet og vil ikke æde. Hun
er bleven aareladt, og de har givet hender Dyvelsdræk paa
en Mile i Munden, men nej, nej, nej — Vorherre sparer inte!
Tse! tse!«
»Tager I Blodet fra Dyrene, I Umennesker?" raabte
Professoren.
„Nej, nej, nej — det er kun saa som saa! Hver har jo
sin Tro for sig. Det er Rasmus Gasse, der–*
»Hvem er han?"
»Ja—a, han er Fæstere her paa Godset. Hanses Far var før
han Hestegælder og Sosnider hos Naadigherren — tse! tse! Det
er en grumme klog Mand. Det var ligegodt han, som fik Bæsterne
hjulpen for Snive og Stenkrop forgangen Vinter.
»Gjorde han det?" spurgte Professoren og kneb sin store
Mund fast sammen.
»Ja vel gjorde han det. Han grov de levendes Kretur ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
