Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Kvægpest.
faar vi at miste, det, han vil spare, beholder vi foruden al Menneske*
hjælp og besynderlig uden Djævletøj, Nissetøj og–*
„Aa dit Belials Bæst! — Det siger 1 om den gode Mand
Hans Rasmussen. — Hvem er han?" spurgte han pludselig og
pegede paa den anden Bonde, som stod aldeles ligegyldig bagved.
„Det er Fogeden.*
„Naa! — Hør Du Bondefoged, nu kommer du ind til Hr.
Anders, naar Tjenesten er forbi, — og jeg vil have dig med Rasmus
Gasse. — Hvem er hun?" og han pegede paa sin barske Maade
ned imod Huset, hvor Konen var forsvunden og Barnet stod og
lyttede.
„Det er Maren Smeds,« sagde Kusken. Den lille Pige saa
ængstelig op, da Konens Navn blev nævnt; hendes lille Ansigt
var meget blegt, graablegt, og løb spidst sammen ved den fine
Hage; hun havde mørke Ringe om Øjnene, der havde et
forskræmt og forsultent Udtryk.
„Var det Konens Unge?" spurgte Professoren, da de kørte
videre.
„Nej," sagde Kusken, „det er kuns en Hittetøs."
— Rasmus Gasse og Bondefogeden stod og saa efter Vognen;
saa bøjede Rasmus sig hen til den gamle, raabte ham noget ind
i Øret, og den gamle lo med de tomme Gummer, medens Maren
Smeds gule Ansigt kom frem i Halvdøren som en Snog af sit Hul.
Gudstjenesten var forbi; der blev ringet af, da Vognen
langsomt slæbte sig op igennem Landsbygadens dybe Mudder og
forbi den stensatte Kirkemur. Inde paa Kirkegaarden stod endnu
nogle Bønderkoner med Skørtet over Hovedet. Bag ved Kirken
skraanede Eksercermarken ned imod Aaen; henne under de gamle
Pile stod Træhesten ved Vippebrønden. Folkene, som samlede sig
her, var mest ældre, duknakkede Bønder, og der var kun et Par
unge Karle, da der ikke var Eksereits den Søndag. De var alle
tarveligt klædte; dels havde de vedvarende daarlige Aar ranet alle
de gode Klæder, og dels gad de, der endnu havde nogle hjemme
i Kisterne, ikke tage dem paa i disse usle Tider, ikke engang
til Kirke. En af Karlene havde samlet det lange Haar i en Pisk
i Nakken, og hans pjaltede Trøje med Garderknapperne var ren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
