Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvægpest.
107
Bønnen var forbi og Præsten havde sat sig og med synlig Mistro
holdt Øje med Gæsten, begyndte denne, efter at være bleven
færdig med Fyrstaal og Svamp, en lang Tale om den ulyksalige
Sygdom hos Kvæget og om Overtroen og Ligegyldigheden hos
Bønderne, som ikke vilde følge gode og lærde Mænds Raad, men
kun deres egne forvildede Tanker.
„I nogen Tid,« sagde han, „mener jeg, saavel som og
mange af mine Collegæ, burde forbydes paa Landet al Samling
af Folk, der bringer Contagion og Smitte fra den ene til den
anden, ja — 1 vredes ikke — men al Gudstjeneste og
Vaaben-øvelse burde at indstilles. Jeg har formanet aarle og sildig, at
hver holder sig selv inden egne Grænser og ikke har Samkvem
med hinanden, men det er ganske ikke at faa efterlevet; ti disse
mange Helligdage, som nu er, samles Bønderne, om ikke i
Kirkerne, da skjult i Kroerne og bringer Sygen omkring.«
Præsten tav, men slog et Kors for sig nede i sit Skød,
hvor hans Hænder hvilede, men Madammen, som, da Professoren
begyndte at tale, havde afbrudt sin Færd med at tage af Bordet
og sat sig henne ved Døren, spyttede tre Gange til Siden.
„Se,Ä sagde Professoren, „jeg har ladet et Medikament
præparere, men saa vidt jeg fornemmer, vil det ikke anslaa hos
alle. Jeg har brugt de tyske Pulvere og Neanders Pulvere, men
de haver intet vist af Effekt. Den almindelige Kvægdød bliver
Bondens, ja det ganske Lands store Ruin. Derfor er mit Anslag,
at I med mig tager i Beraad, hvad som er at gøre i denne Nødens
Stund. I selv har jo næppe Mad i Gryden, 01 i Tønden, eller
Dd paa Skorstenen."
Præstekonen nikkede, men Præsten sagde pludselig med sin
stærke Stemme, som kun passede slet til hans lille Legeme: „Har
jeg ej anden Næring, da føder jeg min Hjord med Ordet og
bespiser den med det himmelske Brød–
„Hum hum!a rømmede Professoren sig.
–,Jeg er en arm, væmodig Lazarus. Jammer og Elende
er i enhver Kant, jeg vender mig, men mod den store Guds Vilje
og Magt kan ingen stride; han se naadelig til mig arme Præst,
til mine Børn og Tyendefolk, for hvem Brød og Sul er borte.Ä
»Ja, ja, ja" — sagde Professoren utaalmodig, „lad os da se
Tingen an og drøfte Sagerne," og han bredte sig i Armstolen
med et vist Velbehag. „Denne Mortalitet haver moxen gjort rent
Bord, hvor den er kommen, ja den haver, som Professor Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
