Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvægpest.
109
Væsen og lukkede op for Bondefogden, Rasmus Gasse og en
tredje Mand. De havde sat Træskoene fra sig udenfor, og da de
kom ind, kyssede de paa Haanden og rakte den til Præsten, idet
de sagde: „Guds Fred i Stuen*; men Professoren blev siddende i
Armstolen. Han nikkede koldt til dem og sendte en Sky af sin
gode Virginia-Tobak ud i det indelukkede Rum, hvor Lugten af
Klipfisken nu blandedes med en ram Stank af Kogødning.
Bondefogeden, der var ret velklædt, havde en hvid Vadmels-Kofte paa
med lange Skøder, bredstribet Vest, Knæbukser med
Messingspænder og blaagraa Strømper; han holdt sin gamle, bredskyggede
Hat mellem de famlende Hænder, men Rasmus Gasse traadte
frem foran ham i en pjaltet, ganske kort Karletrøje, med de
skidne Strømper i tykke Folder om de korte Ben og den laadne
Hue paa Hovedet. Den tredje Bonde var en mager, svindsottig
Fyr med en rød, strikket Hue, som han heller ikke tog af; han
saa lige saa ussel ud som Rasmus,’ men han holdt sig stille
bagved med et fromladent Ansigt, der havde et smalt Underbid, og
foldede sine sorte Fingre om en meget lang Stok med en Benknap
paa Enden. Det var Bondefogedens Søn.
„Hvor er Degnen?* spurgte Hr. Anders.
Bønderne saa paa hverandre, men svarede ikke.
„Skolemesteren gad jeg dog og have i dette højlærde
Concilium,* sagde Professoren, hos hvem Lune og Skæmt hurtig
vekslede med opblussende Harme og Grovhed.
„Han skøtter ikke sit Embede, som det bør sig,* svarede
Hr. Anders mørkt, „han ved ej at opdrage Ungdommen til at
kende og elske Herren og — om det saa maa behage Gud —
formedelst en bedre optugtet og oplært Ungdom, at unde os en
Slægt paa Godset, som adspørger Herren og forplanter hans Frygt
paa Efterkommerne. — Adspørger I Herren, mine Venner?* spurgte
han med Mildhed Bønderne, som stod og tænkte paa, at de nylig
havde mødt Degnen, den Gavtyv, nede ved Skoven med en Bøsse
under Frakken. „Den lærde Hr. Professor og jeg haver nys talt
om den haarde Tilskikkelse, hvorved den naadige Gud —*
„Med Permission Hr. Anders,* af brød Professoren ham med
sagte Stemme, „naar man skal tale med Bonden, saa han kan
opfange vor Mening, maa man tale slet og ret. — han er en lige
saa stor Hader af Høfligheds Tant som Tacitus af Hykleri,* og
med et Smil vendte han sig om imod de tre: „Jeg er af
Consi-storio beskikket at ransage og granske de Aarsager, som ligger til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
