Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvægpest.
111
Hans Rasmussen, opretholder sin Velstand ved Nisser, ved Manen
og Forsværgelser end ved Flittighed og god Røgt! Det er dine
Principia, din Hund!"
Professoren raabte højt og blev meget rød i sit svære Ansigt.
Han havde rejst sig og var traadt hen til Bønderne, men da han
fornam den ilde Lugt, ligesom af Sildelage, der udgik fra dem,
traadte han hurtig tilbage. „Tvi!* sagde han og spyttede, idet
han atter satte sig i Stolen.
„Saasom I ej vil lade eder persvadere at bruge
Medica-menta, kan det og ej heller blive godt*, fortsatte han roligere,
„somme vil slet intet bruge, besynderlig i denne Egn, og hvad
ordineret paa Apoteket er at continuere, haver I ej afhentet. Hører
nu vel efter, hvad som godt er*, vedblev han og vendte sig halvt
om mod Hr. Anders, som sad ganske stille mellem Bordet og
Vinduet: „en Salve med Terpentin, Campher og asa foetida, hvormed
jeg har smurt Kvæget mellem Hornene saavel præservative som
curative hver 3dje eller 4de Dag, er godt. Jeg tror og, at
Mercurius med Svovl, blandet til et Pulver, og Enebær dertil, kunde
være en kraftig Præservativ-Røgelse i de uhumske Stalde, hvor
Kvæget staar; — videre: Mercurium, Antimonium og Svovl blandet
med nogle Alexipharmaca og Balsamica som Løvstilke og Baldrian,
samt noget Campher indgivet præservative hver 3dje eller 4de
Morgen og curative 5 Morgener i Rad udi varmt Øllebrød med 4 Gange
saa meget Vand blandet, er befundet af god Virkning; thi de
Alexipharmaca jager Mercurium hastigt omkring til peripheriam
corporis tillige med det acidum vitriolicum som er in antimonio
et sulphure — og jeg skal give min Hals, om det ikke hæver den
lede Syge i sin første Anfang, men–-Drollen splide digr
Rasmus! Har du noget at tale, saa sig frem! Hvortil har du Tunge
og Mæle?" raabte Doktoren pludselig, da han mærkede, at hans
Lærdom var løben af med ham, og derfor benyttede Lejligheden
til at bryde af, da han saa, at Rasmus havde noget at sige.
Og denne sagde med en mørk, uhyggelig Ro: „Det, som
den gode Herre taler, fatter vi arme Bønder intet af. Vi er saa
fattig og nøgen, at man kan sigte Mel igennem vos; det er snarere
Tid at spille Bankerut for vos end som at rende til Apoteket i
Roskild — vi har gaaet længe og traadt, og vi faar skikke vos
udi vores forfaldne Ting, der er yderste Fattigdom og Elende, —
det kan den prisværdige Mand, vor Far her i Stuen, med dyre
Ord bevidne.* —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
