Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Kvægpest.
„Det er Midaften", — sagde den gamle med Dunken,
men blev afbrudt af en Dreng, som kom løbende op ad Gaden.
„Fatter! Fatter!" raabte han allerede paa lang Afstand til
Rasmus, „Koen er syg! Koen er syg!"
„Nej, nej", svarede Rasmus og satte i et hastigt Løb ned
efter og forsvandt.
„Hva’er’et? Hva’er’et?" spurgte den døve.
„Det er Rasmus, hanses Ko!" raabte Sønnen.
„Ak ja, ak ja, ja, ja, ja! Det er noget forbandet Tøj!"
mimrede den gamle. „Ja, ja, ja!"–-
Men hjemme i den lille, lumre Stald, hvor man ikke kunde
staa oprejst under de lange Enebærstænger, som dannede Loftet,
og som hang fulde af tykke, støvede Spindelvæv, — inde i den
ene af de tre Baase, under en lille Træluge, som nu var lukket
op for Lysets Skyld, knælede Rasmus Gasse ned ved Siden af sin
rødsnubbede Ko, der dorsk strakte sig ud paa det stinkende
Lergulv. Han laa i inderlig Fortvivlelse og klappede og kløede det
syge Dyr eller ståk Haanden ind i dets Mund for at gnide den
stive Tunge blød og bevægelig.
„Ak jeg elendige Menneske, aa, aa mit armer Kvæg! Den
Ko elsker jeg mere end mine egne Øjne, —- aa Gud, aa Gud!
Jeg er værre brudt end nogen anden, dig faar jeg aldrig Magen
etter! Nej, nej min bitte Dyr, det maa itte ske, du maa itte dø!
Jeg har jo itte mer tilbages; — Nej, nej!" sagde han og rejste
sig pludselig med Bestemthed, „det ska’ itte være!"
Henne i Døren stod en Kone og nogle smaa Børn og græd.
„Hvad vil du gøre, Rasmus?" spurgte hun sagte med en
Stemme, der var kvalt af Graaden.
„Hvad jeg vil gøre", sagde han, idet han strammede sin
Bukserem, „jeg ved nok, hvad jeg vil gøre, — væk med jer!" og
uden Hue, bleg og med Ansigtet vaadt af Taarer løb han afsted
ud af Døren, ned ad Gaden.
„Hvor er Ole Foged!" raabte han til en Dreng, som
han mødte.
„Nøre ve’ Gadekjærnet!" svarede Drengen forskrækket, og
løb ind i et Hus.
Ved Gadekæret stod Bondefogeden med et Par Bønder, til
hvem han solgte smaa Snapse Brændevin af sin Dunk. Rasmus
kom springende ind imellem dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
