Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvægpest.
117
„Hvor er Dokteren?" raabte han. — „ Han er aget sin Kaas",
svarede et Par Stemmer.
Rasmus stod et Øjeblik raadvild, saa rev han pludselig
Dunken fra den gamle: „Gi’ mig den!" raabte han og lagde Armen
om Halsen paa den betuttede Foged og raabte ham ind i Øret:
fNu ska’ det være Ole! — Min Ko er ved at dø! — Gi’ mig
Brændevinen, saa ska’ jeg hjælpe vos allesammen."
„Mare om jeg gør — hva’ æ’ed mæ dæ? Tal itte saa
for-blummet Rasmus, — du maa skikke dig derudi som vi anner —"
Saa trak Rasmus ham til Side: han maatte ud med Koen
til Maren Smeds, sagde han, hun vidste Raad for den ganske By,
det havde hun sagt samme Morgen, men hun vilde ikke ud med
Sproget. Men for Brændevin maatte hun neje sig, og hvad hun
sagde, vilde han gøre, hvad i lede Helvede det saa var.
Og den gamle sukkede langsomt: „Ja, ja! — Jæ ka’ itte staa
dine hjerterørendes Ord imod, lille Rasmus, men var dig for
Kogleri — og for al hæsselig Dævelskab og–"
Inden han fik talt ud, var Rasmus borte. Bønderne tørrede
sig om Munden og rystede ængsteligt og forskræmt paa Hovedet,
idet de saa efter ham.
Professoren var kørt. Han havde i stor Harme rystet Støvet
af sine Fødder og havde straks ladet Vognen låve til, men han
var ikke ude af Byen. før han lo. Han gjorde Nar af sig selv:
Du est en habil og højlærd Mand — pyh! Mine Herrer Collegæ
vil have en skønne Lejlighed til at raillere, haa! haa! — „Ak min
lille Ven", sagde han blidt til Kusken, da de kom til Vejstedet,
som med sine store Revner truede med at styrte ned, „lad os age
ind over Marken, paa det at vores ganske Visdom ikke skal bryde
sin højlærde Hals." De stod begge af Vognen, og medens Kusken
kørte den uden om Vejen, gik Professoren og saa ned paa det
usle Hus, hvor det pjaltede Barn legede i Snavset. Saa satte han
sig atter op og kørte videre i den mørke Eftermiddag. —
Noget senere kom Rasmus Gasse trækkende med sin syge
Ko ud til det lille Hus; i et Reb om Halsen bar han en Madæske
og Brændevinsdunken. Han bandt Dyret i nogen Afstand fra
Huset og gik ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
