- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
122

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svensk-norske Unionskonflikter.


––––



„Naar Norske og Svenske aldrig taber af Sigte, at det ene
Riges Hæder er det andets, og at ikkun fælles Bestræbelser og
Opofrelser giver fælles Fordel og Sikkerhed: da vil Foreningen
staa til de sildigste Slægter; da vil den Dag, paa hvilken Baandet
knyttedes, blive en Festdag for Efterkommerne, og da vil andre
Nationer med Misundelse se hen til Nordens lykkelige Halvø."

Saaledes talte den 10de November Anno 1824 Præsidenten
paa Norges overordentlige Storting, Christie, efter at Eden til den
nys valgte første Unionskonge højtideligt var aflagt. Men til de
bløde, forsoningsstemte Toner, som anslaas gennem denne
Fest-Ouverture, har kun daarligt det Skuespil svaret, som siden da har
rullet sig op paa den svensk-norske Scene. Selv om
Stortingspræsidentens Ord den Gang overhovedet var mere end Udtryk for
den rent formelle Hyldest, der nødvendigt maatte vises en saa
betydningsfuld, skønt af Normændene lidet attraaet Begivenhed,
som Foreningen med Sverige unægtelig var — dyb Rod i de norske
Sind har i alt Fald den udtalte Formaning ikke fæstet. Den
ellers saa kloge Politiker, Carl Johan, oplevede selv at maatte
sande, i hvilken Grad han havde forregnet sig, da han troede, at
Fællesskabet mellem de to Riger, i Begyndelsen løst nok, stadigt
skulde vokse i Inderlighed. Og de Aar, som er forløbne siden
da, har kun set Baandet slappes alt niere og mere. Onde og
vrede Ord er gaaede Landene imellem, og Ting, der var værre:
Trusler om Overgreb og Vold og halve Opsigelser af Forbundet.
Og i Stedet for Bernadottes Kongstanke: den fælles svensk-norske
Konge ledende de to enige Broderfolk frem mod Maalet som
Vognstyreren et stolt Tospand, synes det nu, som Tømmerne er gledne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 29 11:39:51 2017 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1893/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free