Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som det mindre af to Onder“. Helst havde Norge utvivlsomt
beholdt Eidsvoldgrundloven uforandret og sin egen folkekære Konger
Christian Frederik, i Stedet for den fremmede svenske Usurpator,
der var brudt voldelig ind i Landet i Spidsen for en fjendtlig
Hær, og det er værd at fastholde dette. Ti den haardnakkede
Irritation, der stadigt spores hos Normændene over for Sverige,
deres Mistro over for „Storsvensken“ og Utilfredsheden med Unionen
paa Punkter, hvor fremmede ikke altid helt kan forstaa det,
skyldes sikkert en af dette gamle, daarligt lægte Saar fremkaldt
ømtaalig, ofte næsten sygeligt saarbar Følsomhed.
Derfor søger Norge nu, da det har vokset sig stærkt,
materielt som aandeligt, siden det ikke kan gøre Foreningen usket,
i alt Fald at indskrænke dens Raaderum til det mindst mulige,
og ved at rejse øgede Fordringer, gradvis at vinde tilbage, hvad
det i sin Tid tvungent maatte tilstaa. Derfor dets Uvilje mod
ny Tilnærmelser fra Sveriges Side; derfor bliver Unionsmærket
i Norskhedens fremmeste Forkæmperes Øjne næsten halvt et
Trællemærke, et Ufrihedens Stempel brændt ind i den overvundnes
Hud, og Feltraabet: det rene norske Flag; derfor endelig fejres
demonstrativt ikke den nuværende, under Sveriges Tryk forandrede
Grundlovs Fødselsdag, men Eidsvoldsforfatningens, 17de Maj-Dagen,
Dagen for Norges første forhaabningslyse Frihedsvaar. Og det norske
Folk er endnu for ungt som Nation til at have naaet den rolige
Fortrøstning til sin egen Styrke, der gør besindig og fuldt
retfærdig. Ti skønt vel ingen vil beskylde det for at mangle
Selvfølelse, spores der dog endnu hos det den ikke fuldt udvikledes
Særkende: Ængsteligheden for ikke at indgyde fuld Respekt og
den deraf følgende Trang til med overdreven Pirrelighed at vogte
om sin Ære og ikke lade uhævnet selv uforsætlige Fornærmelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
