Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved den nuværende Kongestammes Uddøen, men er fæstnet ved
stadigt fælles Kongedømme, eventuelt gennem nyt fælles
Kongevalg. Men denne Realunion er paa den anden Side indskrænket
til det mindst mulige. Det eneste fælles mellem Rigerne er i
Virkeligheden efter Rigsakten: Kongedømmet og det politiske
Forhold til Udlandet, eftersom nemlig Krig og Fred ifølge Rigsaktens
§ 4, norsk Grundlov § 26, er fælles for begge Lande. Af dette
Fællesskab i Krigstilfælde følger bl. a., at alle egentlige politiske
Traktater nødvendigvis maa afsluttes i begge Rigers Navn. Dette
er derimod ikke nødvendigt, hvad angaar andre Traktater som
Handels- og Søfartstraktater. Da nemlig bægge Lande, trods
Foreningen, er fri og selvstændige Riger — hvilket i Rigsaktens
§ 1 udtrykkeligt er udtalt om Norge — kan de ogsaa hvert for
sig afslutte særlige Traktater til Varetagelse af hvert Lands
Særinteresser. Norges Handelspolitik behøver jo ikke at falde sammen
med Sveriges, fordi Storpolitiken er fælles.
Foruden Kongedømmet og Krig og Fred nævnes i øvrigt
intet andet i Rigsakten udtrykkeligt som fælles mellem Rigerne.
Ifølge lang Praksis er imidlerlid endnu Gesandtskabsvæsenet og
Konsulatsvæsenet fælles Institutioner, — hvilket lægger sig for Dagen
i, at saa vel Normænd som Svenskere kan beskikkes til Konsuler
og Gesandter, at disse Embedsmænd udnævnes i sammensat
Statsraad og for Embedsforbrydelser kan dømmes baade efter norsk og
svensk Lov, ligesom bægge Riger bidrager forholdsvis til de dermed
forbundne Udgifters Udredelse.
Og hvad Gesandtskabsvæsenet angaar, er det aabenbart
ogsaa det naturligste og normale, siden Sverige og Norge udadtil
skal staa sammen som en Enhed, at da ogsaa deres Repræsentanter
udadtil, Gesandterne, repræsenterer Rigerne under et som
unionelle Embedsmænd. Skulde hvert Rige have sine egne
Gesandter, maatte disse, i alt Fald i vigtigere Sager, nødvendigvis
operere i Fællesskab for ikke at modvirke hinanden, og Følgen af
den dobbelte Besætning vilde let blive dobbelt Ulejlighed foruden
dobbelt Bekostning[1]).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
