Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uforandrede Bibeholdelse skyldes en Inkurie, og hvorvidt denne
Omstændighed er i Stand til at sætte Grundlovsbudene, som de nu
engang blev vedtagne, ud af Kraft, savner Norge, som man vil
se, ikke ganske Vehikler i Grundloven for sin Fordring paa eget
Gesandtskabs- og Konsulatsvæsen. Nogen Grundlovsforandring vil
en slig Udskiftning i alt Fald ikke kræve.
Andre Fællesinstitutioner for Norge og Sverige end de nævnte
gives ikke, navnlig intet Fællesministerium. Udenrigsministeriet er
svensk — Normænd kan kun ansættes her som konstituerede —
og Udenrigsministeren er kun svensk Embedsmand, ansvarlig ene for
svensk Rigsret[1]). Hvert Lands Statsraad handler uafhængigt for
sig; kun i Sager, der angaar begge Riger, træder de sammen i
saakaldet sammensat Statsraad, der, eftersom det ene eller andet
Lands Statsraad har Overvægten i det, kaldes svensk-norsk eller
norsk-svensk sammensat Statsraad. Dette ejendommelige
Statsraad turde maaske have Krav paa et Øjebliks nærmere
Betragtning. Det er nemlig et, som Sverige og Norge er ene om; et
sligt omskifteligt Statsraad, der stadig, lig en Proteus, skifter
Form og lig Kamæleonen Farve, kendes nemlig intet andet Sted
i Verden. Og dette skal ikke beklages, ti det har i Sverige og
Norge givet Anledning til megen Tvistighed. At saaledes
Spørgsmaalet om, naar det sammensatte Statsraad skal antage Skikkelsen
af svensk-norsk eller norsk-svensk, maa blive forskelligt besvaret
i Sverige og Norge, er kun naturligt, eftersom hvert af Landene
vil holde paa sin Nationalitets Overvægt i det sammensatte Raad.
Men ogsaa om, naar overhovedet sammensat Statsraad — enten i
den ene eller den anden Form — skal sammentræde, blusser
Striden heftigt imellem Landene og inden for de enkelte Lande.
Rigsaktens § 5, jvfr. norsk Grundlov § 38, giver Reglen: naar
der i det norske eller svenske Stadsraad forhandles Genstande, som
„angaar begge Riger“; men Spørgsmaalet opstaar da straks: hvilke
Genstande angaar begge Riger? — Herom er det, Striden raser.
Fra en Side (det norske Venstre) gøres det gældende, at
kun de Genstande, der i Rigsakten udtrykkeligt erklæres felles,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
