Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig Kongedømmet og Krig og Fred, men intet andet, kan siges
at angaa begge Riger; fra anden Side (Sverige og det norske
Højre) henføres herunder alle Anliggender, der efter almindelig
Sprogbrug maa siges at angaa begge Riger.
Om dette Spørgsmaal, der jo nylig blev brændende under
Konsulatsagen, skal her blot bemærkes, at den første Opfattelse
aabenbart har sit Fortrin ved den klare Grænse, den drager, hvor
den anden kun efterlader idel Tvivl i det enkelte Tilfælde — den
afskærer radikalt al „Samrøring“. Den anden Opfattelse anbefaler
sig derimod af den Grund, at Kongen ellers let i Spørgsmaal, der
faktisk angaar begge Riger, kunde blive nødsaget til i det ene
Statsraad at modarbejde og nevtralisere Beslutninger, han har
fattet i det andet. Herpaa afgav den bekendte Sukkerkrig mellem
Sverige og Norge i Halvtredserne et slaaende Eksempel, idet
Kongen først i rent svensk Statsraad — det var den Gang Sverige
der hævdede det separatistiske Standpunkt —, forhøjede Tolden paa
raffineret Sukker, som indførtes fra Norge til Sverige, og derefter
i rent norsk Statsraad som Modvægt fastsatte en tilsvarende
Told-forhøjelse for Sukker, der indførtes fra Sverige til Norge, indtil
endelig begge Bestemmelserne ophævedes[1]). Men da her Grænsen
ikke kan drages ud fra bestemte Kriterier, vil Tvivl og
modstaaende Interesser altid let fremkalde Grænsetvivst.
Af det udviklede vil det maaske være klart, hvor
Unionens saare Punkt, hvor dens Achilleshæl er. Det er den svage
Pille, hvorover Foreningens Bue er spændt. Kongedømmet er den
eneste Fællesinstitution, Unionskongen den egentlige Bærer af
Foreningen. Paa hans Skuldre er Unionens Atlasbyrde lagt —
det tunge Ansvar, at skulle forsone de to Broderfolks stridende
Interesser og ofte ubroderlige Følelser. Ham er den næsten
umulige Opgave stillet, paa en Gang at skulle tænke norsk og svensk,
selv hvor norske og svenske Tanker staar i Harnisk imod
hinanden. Ulykken er maaske ikke saa meget den, der ofte
paapeges, at Kongens Magt er forskellig i de to Riger. Dette har
ganske vist ogsaa sin skæbnesvangre Betydning: i Norge, hvor
Kongens Veto i Lovgivningsanliggender kun er suspensivt, kan
han i alt Fald ikke i Længden modsætte sig Skaktræk, ligefrem
rettede mod det andet Rige. Men selv om Kongens Magt var ens
i begge Lande, vilde han dog aldrig under en konstitutionel For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
