Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Februar
- Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stødet. Den nuværende Ordning har godtgjort sin Uholdbarhed.
Derfor har Sverige i alt Fald i tidligere Tid stræbt at faa
gennemført det sidste Alternativ; nu stiler Norge aabenlyst mod det første.
––––
III.
Tidligere Unionskonflikter.
I den kgl. Proposition af 12te April 1815, hvorved Forslag
til Rigsakten forelagdes det svenske Riges Stænder, slog Carl XIII
fast, at Grundvolden for en holdbar Forening mellem Rigerne
maatte være en „fuldkommen Ligestilling i alle Spørgsmaal, der
vedrørte deres fælles Styrelse“.
Dette var Idealet, som skulde naas, men Virkeligheden har
paa flere Punkter i betænkelig Grad fjernet sig fra dette Ideal,
Sverige fik faktisk visse Prærogativer, hvorfor Norge kun erholdt
liden Erstatning. Derfra disse Taarer. Deri Aarsagen til de
idelige Konflikter, der siden Foreningens Dannelse har forstyrret de
to Folks fredelige Forhold til hinanden. Opgør man Differencen,
som dels Rigsakten dels Praksis udviser den, bliver i Sveriges
Favør at opføre hele Udenrigsstyret — Gesandtskabs- og
Konsulatsvæsenet medregnet, f. s. v. nemlig disse Institutioner i sidste
Instans staar under den svenske Udenrigsminister — ikke at tale
om, at Kongen skal have sin Hovedresidens i Stockholm, ligesom
en eventuel Interimsregering skal have Sæde der. Paa Norges
Kreditside bliver i det højeste at opføre en mindre Forpligtelse til
at stille norske Tropper til Sveriges Disposition end omvendt.[1]).
Til Rest bliver for Norge navnlig et betænkeligt Minus i
Selvstændighed udad, i Forholdet til fremmede Magter. Dertil kom,
at i Begyndelsen af Foreningen blev Norges Ret som selvstændigt
Rige ikke tilstrækkeligt agtet i ydre Form og Symboler.
Men efterhaanden, som Norges Kraft er vokset — og
dermed dets Selvfølelse — har det følt en stedse mere udpræget
[1] Ifølge norsk Grl. § 25 maa nemlig Norges Tropper og Roflotille ikke
anvendes til Angrebskrig uden Stortingets Samtykke, og dets Landeværn
samt de øvrige norske Tropper, der ikke kan henregnes til Linjetropperne
maa aldrig bruges uden for Norges Grænser. Lignende Bestemmelser
gælder ikke for Sveriges Vedkommende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0139.html
