Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Ola Hansson: Eleonora Duse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eleonora Suse.
Jeg saa Eleonora Duse første Gang som Nora. Jeg havde
med Forsæt indrettet det saaledes, ladet de første Forestillinger
gaa forbi og ventet: — Kunstnerindens personlige Ejendommelighed
maatte jo vise sig klarest og fyldigst for den fremmede i en Rolle,
hvor han følte sig hjemme, paa egen Grund, hvis Forbilleder han
havde truffet i Livet, og som han havde set udført af andre paa
Scenen; gennem den kunde han sammenligne, kontrolere og
bedømme.
I Eleonora Duses Apparition var der ved første Indtryk
intet særlig mærkeligt. Det sjælfulde Tungsind og den bitre
Skuffelse i Blikkets Udtryk under de tunge Øjenlaag og i de dybe,
skarpe Furer omkring Overlæben, der i hendes Portræter giver
Alisigtet et sælsomt gribende Behag, var ikke til at opdage hos
Nora-Fremstillerinden oppe paa Scenen. Hun var en udpræget
sydlandsk Type med den gullige Lød og det glansløse kulsorte
Haar og de stærkt buede Øjenbryn i en fin Ansigtsoval — en
ikke mere ganske ung Kvinde med en ejendommelig Ømhed og
Blødhed, halvt barnlig halvt moderlig, i Stemmens Klang, i Hændernes
Maade at kærtegne paa, i den paa en Gang slæbende og dog
spænstige Gang. Hun var iført en tarvelig og stilløs Dragt: rødt
Liv og mørk Nederdel; det eneste, som straks var iøjnefaldende
ved den, var, at hun ikke bar Korset under det røde Liv, og at
hendes Legeme havde bevaret den antike Skønhedsform, som
Pariser-Skrædderinderne i Aarhundredernes Løb saa grundig har
vidst at forkvakle. Jeg er overbevist om, at Lessing-Teatrets
elegante Damepublikum i sit Hjærte glædede sig over, at denne
berømte Evas Talje havde en saa atavistisk-naturlig Fylde, at hun
ikke kunde „faa Façon" paa den; ti at hun ikke vilde, derom
kunde der selvfølgelig ikke være Tale.
Heller ikke i hendes Spil var der i Begyndelsen noget særlig
mærkeligt. I sit Ydre som i hele sin Spillemaade havde hun dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
