- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
159

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Romaner. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bomaner.

159

blot op og trætter, keder og hemmer. Den moderne Roman er
alt for vidtløftig og gennemført. Den forklarer, motiverer,
forbereder, giver Mellemled, hvor den illuderedes Fantasi slet ikke
behøver det eller bedst selv kan give sig, hvad den ønsker; den
udmaler Situationer, medtager uinteressante Biomstændigheder,
udfører vidt og bredt, hvor den stærke Stemning og Fantasi
overspringer, underforstaar, antyder, forkorter og fortætter. Og det
er ogsaa til en mere fortættet Fremstilling, en stærkere
Potensering af Følelses- og Tankeindholdet, at man begynder rundt
om at søge ud over Romanformen og det tilsvarende
Virkeligheds-drama: i Ibsens symbolske Dramer, i de Fortællings-essenser,
Lie kalder Eventyr, i alle den Slags Eksperimenter som
Maeter-links „Prinsesse Madeleine", Karl Larsens „Brogede Bog" osv.

En hel anden Digtform end Schandorphs historiske Roman
er ogsaa Viktor Rydbergs „Vaabensmeden", en Række
Skildringer, der af Forf. betegnes som Fantasiforespejlinger fra
Reformationstiden. Naar man kommer fra Schandorphs Behandling
af Historien, maa man ganske skifte Synsvinkel for at kunne
vurdere denne i Sverige almindelig beundrede Digtning. Ti den
begynder med at støde os som ganske konventionel, abstrakt og
skrigende uhistorisk. Hvad hjælper det, at Mester Gudmunds
Værksted i Jönköping med hele det tilhørende Gaardkompleks
synes i den ægteste Tidens Stil, naar Mester selv og hans Datter
Margit paa deres Aftenpatrulje fører Samtale om alt levendes
endelige Forløsning, og hvad skal man gøre ud af Samfundet
»frit af Hjertet", hvor den gamle Vaabensmed, den velærværdige
Pastor, Franciskanerguardianen og den besynderlige omvankende
Sanger fordyber sig i rent Rydbergske Betragtninger om Moral
og Politik?

Den ydre Lokal- og Tidsfarve er her behandlet ganske
anderledes end i den naturalistiske Roman. Her virkes ikke ved
Massen af Milieu-Detaljer, men Rydbergs Fantasi-Indlevelse i Tiden
lægger kun stadig en ubestemmelig Duft over det hele, der virker
ganske anderledes „évocateur" som en tydelig Fornemmelse af
Tidsatmosfæren; og kun nu og da støttes Læserens Fantasi ved
bestemte Tidsbilleder som en Kolportagevise om en Jærtegnsfisk,
der er fangen i Tiberen, eller to Skattegraveres Aandebesværgelser.

Ellers er det tydeligt nok ikke Digtningens Mening at give
virkelige Tidsfigurer og Tidsscener fra en svensk Smaastad; det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free