Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Romaner. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Romaner.
Det, som vækker Medfølelse med denne Hr. Nagel, er det
sønderrevne og eksalterede, som aabenbart er ægte nok hos ham.
Man mærker, hvor syg og ude af Ligevægt han er. Hans Følelser
er voldsomme, hans Ordsvada har virkelig Feber i sig; hans
Oprømthed, hans Stønnen er lige uhyggelige. Hans Drømme har
fantastisk Angest i sig; hans Stemninger udtrykker sig i skære,
skønne Billedfantasier, som: »Fornemmelsen af Sommer i min Sjæl,
tænk Dem! en blød Susen i Græsset, og at denne I Susen gaar
gennem Deres Hjerte* eller Fantasien om Baaden af duftende
Sandeltræ og med lyseblaat Silkesejl klippet ud i Halvmaane, og
i hvilken man ligger og fisker med en Sølvangel ned gennem det
blaa Vand. — Der er ogsaa noget saa inderligt ydmygt i ham,
han gaar om med et »om Forladelse* paa Læben og en Trang
i sin Sjæl til at rejse Gudebilleder og kaste sig i Støvet for dem;
og han har et Godhedsinstinkt i sig, som er helt raffineret, og
som dyrker det hellige Enfold, den sublime Skikkelighed i »Minuttens*
eller i Fattighuslemmet Marthas rørende Skikkelser (Forf. minder
her, som ofte før, meget om Dostojevski).
Men Johan Nagels »Sturm und Drang*-Rebelskhed giver sig
ogsaa navnlig Udslag i et raat og amerikansk Humor, der tit er
ganske morsomt, naar f. Eks. den norske Bonde apostroferes:
»Gud hjælpe dig, du gæve Norges Viking! om du løste lidt paa
Skærfet og slåp Lusa ud etc.*, eller naar Gladstone skildres som
den, der spiller Manden med. det rene Mel i Posen; men som i
det hele i al sin barbariske Billedstormen mod Mænd som
Gladstone, V. Hugo, Tolstoj, Ibsen eller Shakspeare blot er ærgerligt
dumt og skamløst. Jeg har ikke videre høje Tanker om
Københavnerviddet hos Riise og Neiendam, men er det Vid oppe paa »Grand*
at kalde V. Hugo »denne opbulnede Aand, som flød af brandrødt,
og hvis Pen var en Flæskeskinke* eller Ibsens Skuespil
»dramatiseret Træmasse* eller at tale om »Leo Tolstojs osende
Sædelighed og Propaganda for sin savlende Gud* ... ja! saa tror jeg
dog nok, jeg foretrækker vor hjemmefødte. Saa proletar-raat og
saa markskrigersk en Aandrighed gik dog næppe her hjemme!
(Sluttes).
Vald. Vedel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
