- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
172

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - *** I Anledning af Panama Historien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

I Anledning af Panama Historien.

udsuges der lige saa vel som i Frankrig af det offentlige.
Krigs-rustningerne er endnu mindre vel betænkte end de franske.
Private Interesser benyttes af Politiken og leder den til Gengæld.
De store Bankskandaler, der nu kommer op, er ikke noget
uventet eller enestaaende. Italiens daarlige Pengevæsen med Kurs
paa Sedlerne, medens Guldet, ja endogsaa de underlødige
Skillemynter flygter ud af Landet trods Toldbetjentene, der skal passe
paa dem, er kun en Følge af den korrumperede Politik, der ikke
tillader Bankerne at følge sunde og nødvendige
Bankgrundsætninger. Den Aand, der fandtes hos Cavour og hans Mænd, har
man ikke kunnet bevare; da Højtrykket var borte, og man kom
ind i mere dagligdags Forhold, gik det galt.

Skulde noget Demokrati være godt, skulde det da være de
Forenede Staters, med Traditionerne og Praksis fra den engelske
Selvregering, med den almindelige Oplysning og den store Velstand.
Det er bekendt, i hvilken Grad Politiken ogsaa der er bleven en
Forretning og Handel. Det vil ikke sige, at der ikke findes baade
Hæderlighed og Patriotisme. Man ved saa temmelig, hvor den
findes, og omvendt, hvilke Bestyrelser og Statslovgivere der kan
købes. Den værste direkte og indirekte Korruption har været
knyttet til Beskyttelsessystemet. Dette, Amerikas Panama, har
mulig nu faaet sit Banesaar. Men det bedste ved Statsvæsenet
derovre er dog det, at det indtager en saa lille Plads ved Siden
af den private Virksomhed.

Man kan ikke lade være at rette sit Blik paa vore
hjemlige Forhold. Man spørger sig selv, hvad det offentlige Liv hos
os frembringer af Karakterer. Har man hos os „le courage de
son opinionu ? Er ikke Svaghed ogsaa hos os uadskillelig forbundet
med de demokratiske Forhold? Jeg mindes, at Fenger i sin Tid
for Alvor opkastede det Spørgsmaal, om det ikke var nødvendigt,
for at faa brugbare Valg ogsaa i Danmark, at indføre Systemet
fra Frankrig og andre Lande med officielle Kandidaturer og en
udstrakt Anvendelse af Regeringens Indflydelse. Der kan
vanskeligt hos os opstaa noget Panama, blandt andet fordi Forholdene
ikke er store og livlige nok dertil. Men den økonomiske
Indflydelse paa Politiken er alligevel ikke ukendt. Selv i den gamle
Opposition, der dog stod langt borte fra Taburetterne, fandtes
den. Enhver, der kender Datidens Forhold, ved, hvilken
Betydning J. A. Hansens Brandkasse, Albertis Sparekasse, Tscherning«
og Gert Winthers Assurancer havde. Det er selvfølgelig ikke med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free