- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
173

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - *** I Anledning af Panama Historien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

173 I Anledning af Panama Historien.



Hensyn til Hæderlighed, jeg nævner disse Forhold ved Siden af
Panama. Kun ved J.A. Hansens Død kom der Ting frem,, som
minder noget om de senere Begivenheder i Frankrig. Enhver ved,
med hvilken Hæderlighed disse Institutioner i øvrigt er blevne
bestyrede, og hvor højt Mænd som Alberti, Tscherning og Gert
Winther i denne Henseende stod. Jeg nævner det kun med
Hensyn til Sammenhængen mellem Privatøkonomi og Politik.

Og man kan ikke lade være at spørge sig selv, om ikke
denne Sammenknytning mellem politiske og private økonomiske
Interesser er saa uadskillelig fra Demokratiet, at den fordømmer
det. Selv i England har man i denne Henseende under den nyeste
demokratiske Udvikling mærket hidtil ukendte Svagheder. Det er
ikke noget lysteligt Billede, der møder Øjet, hvorhen man saa
vender sit Blik. Det kunde ikke falde mig ind at forsvare den
Metode, der i Danmark er anvendt af Estrup og Nellemann til
Bekæmpelse af Demokratiets voksende Magt; den har næppe
bidraget til at styrke Folkets Retsbevidsthed, selv om den er
bleven støttet af Landstinget; men i øvrigt er jeg ikke saa vis
paa, at det dog ikke er ganske godt, at Demokratiet ikke har haft
frit Spil, men at de højere Klasser i Danmark vedblivende
har bevaret en betydelig Indflydelse. Demokratiet har saa store
Svagheder, at man kunde blive tilbøjelig til at blive Aristokrat,
hvis man ikke atter saa de højere Klasser paa deres Side, hvor
de har Magten, udnytte de lavere stillede ved Toldbeskyttelse,
Embedsvæsen og paa andre Maader. Resultatet bliver vel, at
man maa holde paa den gamle Visdom om de blandede
Regeringsformer som de bedste.

*



* *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free